fredag den 22. maj 2026
Jubilæumskoncert - 22 år HURRA
lørdag den 2. maj 2026
Forårskoncer 2026
I tirsdags var det tid til den årlige Forårskoncert på Musikskolen. Programmet var rigtigt godt sammensat og vi var rosinen i pølseenden. Der var snacks og mulighed for at tanke op med vin, vand og sodavand. Vi havde udvalgt 3 sange fra vores sangkatalog, som vi også skal bruge til Jubilæumskoncerten i maj måned. Vi var lidt i undertal, da der var 3 kordamer, som ikke kunne komme. Heldigvis passede det med, at det var i hver stemme vi manglede en. Så vi var heldigvis nok i hver stemme til at vi kunne synge vores sange. Ellers er vi i gang med at planlægge vores Jubilæumskoncert og har nu også fået nogenlunde styr på fællessangene. Invitationer er sendt ud, så nu håber vi, at der kommer masser af publikum til vores koncert i maj.
torsdag den 19. februar 2026
Forberedelse til Jubilæumskoncert
Så er vi endelige nået så langt, at vi nu har en dato for hvornår vores jubilæumskoncert skal holdes. Det bliver i maj og vi er i gang med at finde ud af, hvordan den skal forløbe, hvem vi skal invitere og hvilke sange, vi skal synge. Det er nok det med at udvælge sange som er sværest, fordi vi kan så mange og hvilke egner sig bedst til koncerten. Foreløbig har vi valgt 3 sange og arbejder videre med at udvælge resten de næste par måneder. Så vi skal nok få sammensat et godt program.
torsdag den 18. december 2025
Juleafslutning
Så nåede vi til vores julefrokost, som fandt sted i går aftes. Vi var i vores øvelokale og fik slået 2 borde op og pyntet med blå dug, julestjerne og juleservietter. Maden havde vi bestilt ude fra og der var masser at vælge imellem. Der var fiskefilet, sild, rejer, æg. Der var også flæskesteg, leverpostej, rødkål, asier, syltede agurker og ris ala mande. Der var rigeligt og vi fik ikke spist det hele trods en stor indsat fra alle. Det smagte rigtigt godt og der var tilmed en mandelgave. Vi fik ikke sunget helt så meget, som vi havde planlagt, men det blev dog til nogle julesange.
Vi brugte også en del tid på at planlægge vores jubilæumskoncert til næste år. Vi er næsten blevet enige med os selv om, at det skal være i foråret og vi kunne godt tænke os at inviterer andre kor med til koncerten. Der vil selvfølgelig også være noget hyldest til os selv. Vi fik også skrevet en del forslag til sange ned. Det eneste som var ret svært det var at finde en dato, hvor koret er fuldtallig. Nu mødes vi i starten af det nye år og får forhåbentligt funden en dato der, så vi kan sende indbydelser ud.
søndag den 15. juni 2025
Sommerafslutning
Så er vi nået til den sidste aften i denne sæson før sommerferien og som altid er det med ost, brød og rødvin. Vi havde også fået pyntet bordet pænt op og vi var næsten fuldtallige. Det har været en god sæson med Forårskoncert og Træskibsfestival, hvor vi har deltaget. Aftenen forløb fint og var rigtigt hyggeligt. Vi fik også sunget lidt. Efter sommerferien har vi allerede 2 arrangement i kalender i oktober, som vi skal til at kigge på, når vi starter op igen.
lørdag den 7. juni 2025
Træskibsfestival Næstved havn 2025
Her i Pinsen er der Træskibsfestival og i formiddags genopstod Dronningekoret. Vi var 120 sangere som havde fået et podie foran Georg Stage. Det var heldigvis ret godt vejr, selvom om vinden godt kunne føles som værende lidt kold. Vi sange 6 sange med maritimt indhold bl.a. En sømand har sin enegang og En rejselysten flåde. Vores dirigent virkede godt tilfreds efter koncerten og publikum var ret begejstret. Der var ialt 73 træskibe i havnen, som man bagefter kunne kigge på. Koret havde en kaffe/te pause efter vi havde sunget, så vi lige kunne varme stemmerne op igen. Inden koncerten havde vi øvet sangene på musikskolen sammen med klaver og blæserne. Det lød virkeligt godt. Næste gang vi ses, har vi sommerafslutning og så holder vi sommerferie.





