mandag den 17. juli 2017

Fødselsdagsbrunch


Helt på sommerferie var vi ikke gået, for vi har nemlig holdt hemmeligt kor, da en af kordamerne havde inviteret til brunch i søndags. Det går selvfølgelig ikke uden en sang, så vi måtte have gang i skrivning af en sang, som vi så kunne optræde med. Det blev til en alfabetisk sang, hvor ord som kendetegnede fødselaren blev sunget i korrekt rækkefølge. Kortet vidste sig at være ret genialt, da det ikke fremgik af forsiden, at indholdet passede så perfekt til vores kor. Der var lige præcis nok fugle til hver kordame og så er der også en korleder fugl. Så det kunne da bare ikke være bedre. Optræden gik fint og det var en rigtig hyggelig dag. Nu er vi så gået på sommerferie og vender tilbage i august.