søndag den 9. oktober 2011

Sanglørdag



Så har vi været til endnu en sammenkomst med andre kor og lært noget mere om sangteknik. Vi var stort set fuldtallig fra vores kor og vi var i hvert fald nok til, at vi kunne danne et kæmpe kor og være nok på gulvet, når vi skulle lave øvelser. Nej det har ikke noget at gøre med gymnastikopvisning, selv om det nu godt kunne ligne lidt, nu jeg tænker over det. Vi skulle stå i fire rundkredse og sende klap og zapp videre til hinanden. Det kan man kun, hvis man har øjenkontakt med de andre. Vi skulle også gå hulter til bulter mellem hinanden og når Ulla Christensen som var korunderviseren gav en ordre, skulle vi rette os efter det. Vi havde også en masse vejrtræknings øvelser og lærte at bruge vores krop som en slags rumfordeler som vores lyd kunne rumstere rundt i. Når så tonerne kom ud, kunne man godt høre at der var mere klang og fylde. Det må vi så se om vi kan huske at gøre brug af, når vi synger om onsdagen. Vi var også i dyreriget, da vi udfoldede os som kolibrier. Det var faktisk ret sjovt og det har sikker set skægt ud, hvis man ikke lige deltog i øvelsen. Vi vik også sunget de 4 sange, vi skulle have øvet os på og det lyder fantastisk når vi er så mange om det. Det var en rigtig god dag og vi fik lært en masse.

Man skal lige huske på ikke at komme i så god tid og være der som den første, for så bliver man forvekslet med korunderviseren hele 3 gange.