Det smulderende kor

Så er sommerferien vel overstået, og vi havde første koraften i går. Stemmerne er lidt rustne og stængerne bliver lidt ømme af at stå op, for det er vi altså lidt ude af træning med. Vi var ikke helt fuldtallig men heldigvis nok i hvert enkel stemme, så vi kan sagtens synge, selvom der mangler nogle. Vi går jo selvfølgelig i gang med at lære nye sange. Men der er også tid til at øve nogle af dem vi kan, og som sidder op rygraden. I kaffepausen var der lækre hjemmebagte nøddemarengs. Efter pausen synger vi igen, indtil vi et kvarter før vi stopper bliver meget forskrække, da en dame i en højtaler meget højt siger, at vi lukker om 15 min. Det gentager hun så, da der er 10 min tilbage og 5 min. Vi var slet ikke klar over, at hun fandtes. Vi har aldrig hørt hende før i aftes. Om det så har hylet os lidt ud af det, eller vi stadigvæk var i lidt sommerferiemode, det ved jeg ikke. Men under alle omstændigheder så begyndte koret at smuldre. Det startede i soprangruppen og sprede sig langsom til basserne og til sidst alterne. Vi pakkede kormappen væk og var klar til at gå. Vi må jo også hellere gøre, som damen i højtaleren siger. Vi har lovet noget mere kordiciplin næste gang, så vi ikke smuldre igen :-)