Et af kostumeskiftene for de fleste af os kordamer, var da vi skulle ud og køre med Fritz. Der må jo helst ikke ske noget med ens frisure og det er altså også meget godt lige at have solbriller. Så på med tørklæde og solbrillerne og så ud at køre med Fritz. Han skal jo selvfølgelig også lige have hat på. Der var meget klemt på bagsædet i vores meget opfindsomme bil som bestod af 2 bænke med en stol imellem - vores bagsæde og 2 stole foran som var til vores chauffør og Fritz. Der var ikke helt plads til 7 bedårende piger som vi sang om da vi er flere i koret så der var der faktisk også en bagsmæk på bilen. Det var lige før at vi have brug for en limousine. Køreturen gik godt og vi kom heltskinnet frem selvom der undervejs var nogle ret skarpe sving.
Det var en meget fint scene vi fik os i udlånet og med påskeliljer på bordet. Det ser da pænt ud:
Læg især mærke den den fine plakat. Det kunne da ikke være bedre, når vi nu selv skal sige det. Sådan gør vi altså reklame for vores arrangement som der heldigvis var publikum til. Faktisk så mange, at vi måtte sætte ekstra borde op og der var heldigvis nok guf til næsten alle bordene. For en kaffepause uden guf det GÅR altså bare overhovedet ikke. Det var derfor et kærkomment syn der mødte os oppe i frokoststuen for hvad var det lige vi ret hurtigt fik øje på..........GUF MASSER AF GUF.