søndag den 18. december 2011

Juleafslutning





Det ser rigtigt hyggeligt ud på de her billeder til vores juleafslutning. Det var vist ikke meningen at det skulle være så julet, vi skulle bare have æbleskiver og gløgg. Jeg tror nu alle i koret blev glædeligt overrasket over, hvor fint det endte med at se ud. Nu skal man ikke tror at der gik julehygge i det hele. Vi var faktisk også ret aktive og fik lavet endnu en lang liste over sange, som vi kan bruge når vi skal synge til Grænseforeningens generalforsamling i starten af det nye år. Vi fik også lige opridset de andre lister og der var godt nok nogle sange som vi ikke lige kunne genkende, men de stod altså på listen. Meget mærkeligt - måske har vi hygget for meget sidst vi lavede dem...... Nej det tror jeg ikke, sådan noget kan ikke lade sig gøre i vores kor. Når vi fik faktisk også sunget lidt julesange deriblandt en sang som vores korleder har skrevet til en konkurrence i Politiken. Den syntes vi var vildt god og vi håber at den vinder.

Nu er det gamle år ved at rende ud og hvis vi kigger tilbage på 2011 hvad har vi så lært i koret???:

1. At varm gløgg er fortræffelig mod forkøelse
2. At det er muligt at søge orlov fra koret. Det var vi ikke lige klar over kunne lade sig gøre, før der var en kordame der gjorde det.
3. At vi igen i år ikke har sunget julesange i udlånet, men lover at gøre det i 2012. Vi øver sangene allerede i oktober!
4. At 2011 i bloggens historie er det næstmest begivenhedsrige år med 17 indlæg.
5. At man godt kan udnytte at andre har fødselsdag og score gratis kransekage og champagne.
6. At vi godt kan lide at tage på turne i en bus.
7. At vi er meget glade for vores korgarderobe og har flere outfits at vælge imellem ligesom andre kendte stjerner.
8. At vi stadigvæk er et hit, når vi optræder til receptioner.
9. At vi ikke nødvendigvis behøver at være det muntre indslag til julefrokosten, men at det ikke må blive en fast vane at vi ikke er der. Vi vender tilbage i 2012!
10. At vi stadigvæk sværger at vores kaffepause kun varer et kvarter..... eller nej det passer nok ikke helt.

Nu holder vi juleferie og vender frygteligt tilbage den første onsdag i januar.