torsdag den 18. december 2025

Juleafslutning

Så nåede vi til vores julefrokost, som fandt sted i går aftes. Vi var i vores øvelokale og fik slået 2 borde op og pyntet med blå dug, julestjerne og juleservietter. Maden havde vi bestilt ude fra og der var masser at vælge imellem. Der var fiskefilet, sild, rejer, æg. Der var også flæskesteg, leverpostej, rødkål, asier, syltede agurker og ris ala mande. Der var rigeligt og vi fik ikke spist det hele trods en stor indsat fra alle. Det smagte rigtigt godt og der var tilmed en mandelgave. Vi fik ikke sunget helt så meget, som vi havde planlagt, men det blev dog til nogle julesange.

Vi brugte også en del tid på at planlægge vores jubilæumskoncert til næste år. Vi er næsten blevet enige med os selv om, at det skal være i foråret og vi kunne godt tænke os at inviterer andre kor med til koncerten. Der vil selvfølgelig også være noget hyldest til os selv. Vi fik også skrevet en del forslag til sange ned. Det eneste som var ret svært det var at finde en dato, hvor koret er fuldtallig. Nu mødes vi i starten af det nye år og får forhåbentligt funden en dato der, så vi kan sende indbydelser ud. 

søndag den 15. juni 2025

Sommerafslutning


Så er vi nået til den sidste aften i denne sæson før sommerferien og som altid er det med ost, brød og rødvin. Vi havde også fået pyntet bordet pænt op og vi var næsten fuldtallige. Det har været en god sæson med Forårskoncert og Træskibsfestival, hvor vi har deltaget. Aftenen forløb fint og var rigtigt hyggeligt. Vi fik også sunget lidt. Efter sommerferien har vi allerede 2 arrangement i kalender i oktober, som vi skal til at kigge på, når vi starter op igen.

lørdag den 7. juni 2025

Træskibsfestival Næstved havn 2025


Her i Pinsen er der Træskibsfestival og i formiddags genopstod Dronningekoret. Vi var 120 sangere som havde fået et podie foran Georg Stage. Det var heldigvis ret godt vejr, selvom om vinden godt kunne føles som værende lidt kold. Vi sange 6 sange med maritimt indhold bl.a. En sømand har sin enegang og En rejselysten flåde. Vores dirigent virkede godt tilfreds efter koncerten og publikum var ret begejstret. Der var ialt 73 træskibe i havnen, som man bagefter kunne kigge på. Koret havde en kaffe/te pause efter vi havde sunget, så vi lige kunne varme stemmerne op igen. Inden koncerten havde vi øvet sangene på musikskolen sammen med klaver og blæserne. Det lød virkeligt godt. Næste gang vi ses, har vi sommerafslutning og så holder vi sommerferie. 

torsdag den 15. maj 2025

Forårskoncert


Tirsdag aften blev der holdt Forårskoncert på Musikskolen og det var virkelige mange optrædende, deriblandt os - hele 3 gange. Det er ellers meningen, at hver gruppe/elev optræder en gang. Vi var så blevet spurgt af et orkester, om vi ville optræde med dem i 2 sange og det sagde vi ja til. Derudover havde vi vores egen afdeling, hvor vi sang tysk med Tyrolerhat i et af numre. Det involverede en masse trin, fagter og bevægelser og når verset var sunget færdigt, så gik hatten en gang til højre. Da vi havde sunget verset 9 gange  og til tider ret hurtigt, var der en kordame, som havde alle 9 hatte på hoved. Det var sjovt og det virkede også som, at publikum syntes det var et festligt indslag. Vi sang også pænt. Det sidste var et lille indslag, hvor en kordame var klædt ud i Flower power tøj. Det var ret gennemført og igen sjovt med noget udklædning. De andre optrædende var også rigtigt gode. Der var flere forskellige indslag, så musikindslagende var meget varierede. Så det var en god aften. Nu har vi så næste arrangement på bedding - nemlig Træskibsfestivalen i juni måned. Der skal vi have styr på nogle maritime sange, som vi kigger på de næste par gange. Det glæder vi os også meget til at deltage i. 

lørdag den 1. februar 2025

Korinspirationsdag med 130 korsangere


 Vi dag har vi været med til et korarrangement med 130 korsangere fra 6 forskellige kor i Næstved. Vi har haft besøg af Erik Sommer som er korleder og komponist til sange bl.a i Højskolesangbogen. Vi startede i formiddags og brugte hele dagen på at lære 6 sange. De fleste af dem var nye for os, dog var der en vi kendte. Det er helt fantastisk at synge så mange sammen, da det giver noget helt særligt, når vi synger Sopran, Alt og Bas. Vi havde vejrtræknings øvelser og lærte og noget om korrekt udtale, så det lyder bedre, når vi synger. Erik Sommer er rigtigt dygtig og har meget humor, så vi har også grint en del i løbet af dagen. Så vi er glade for at vi kunne være med. Til sidst havde vi en lille minikoncert for publikum.