torsdag den 22. september 2011

Det går ned af bakke

Ja i hvert fald for en periode og vi er alle sammen ret enige om, at det skal vi ikke igen, for det får vi abstinenser af. Det dur ikke, at der går for lang tid mellem at vi synger. Vi startede ellers korsæsonen meget tidligt i år. Allerede den første uge i august godt nok med en kormiddag, men vi sang altså også.... Så fulgte den ene onsdag efter den anden og lige pludselig måtte vi aflyse en koraften på grund af mandefald i vores tilfælde kvindefald. Så gik der en HEL måned inden vi mødtes igen i går aftes. Sådan har vi aldrig startet en korsæson før. Måske lagde vi for hårdt ud med kormiddagen??? Det tror jeg nu ikke, der skal også være plads til hygge ud over vores kaffepause på et kvarter. Nu må vi så se, om vi ikke kan komme ind i en god stime, for vi har nogle sange vi skal have styr på i forbindelse med Spil Dansk Dagen og en korsanger lørdag, hvor vi skal mødes med andre kor og lære sangteknik. Det glæder vi os meget til.