torsdag den 19. marts 2015
Overraskelser
Dybt inde helt bagerst i et korskab i mørket har der åbenbart i mange år ligget en kuvert med et overraskende indhold. Vi ved, at kuverten er meget gammel, måske helt tilbage i begyndelsen af korets oprindelse, fordi der dels var et meget gammelt biblioteks logo og den var ret gulnet. Indholdet viste sig at være hele 200 kr. og vi kan overhovedet ikke huske i hvad forbindelse de er blevet enten indsamlet eller også modtaget. Så nu har vi lidt ekstra på vores korkonto. Der kom også andre overraskende ting frem i går til kor, da vi skulle beslutte os for, hvilke sange vi skulle synge. Der blev blankt indrømmet hvilke sange vi ikke kan lide - de har lidt tendens til at være hadesange hos enkelte kordamer, men det er som sagt flertallet der bestemmer, så nogen gange bliver man altså nødt til at synge dem alligevel. Vores liste er rigtigt lang og meget underholdende - nogle steder ud for enkelte sange står der tilmed + vin eller + guitar. Hvad det så indebære, skal jeg ikke afsløre. I hvert fald er vi godt igang med at planlægge vores koncert og vi øver meget flittigt, i går tilmed med smagsprøver! Det siger vi jo aldrig nej til i vores kor - det er faktisk et meget vigtigt punkt i korets eksistens berettigelse - uden smagsprøver intet kor, eller jeg skulle måske hellere rette det til inden kaffepause uden slik og varme drikke. Der er også gæsteoptræden af musikskolelærere, det ved de bare ikke endnu, men vi tager det som en selvfølge at de godt kan komme. Det vil da være en alt for stor chance at gå glip af at optræde sammen med os til vores jubilæumskoncert. Det ser vi meget frem til.
Etiketter:
10 års jubilæum,
BiblioteKoret,
kaffepause,
Slik,
smagsprøver,
varme drikke
Abonner på:
Opslag (Atom)