mandag den 28. maj 2012
Sprunget ud i fuldt flor
Vi ser meget yndige ud i blomsterkrandse og et enkelt tylskørt, men vi vil også helst klædes ud eller lave noget koreografi, når vi skal optræde. Denne gang på biblioteket hvor temaet var blomster. Det faldt heldigvis i god jord og Annette blev glad for vores sange. Det har været helt vildt hektisk at få styr på sangene, for der har godt nok være for lidt onsdage i denne måned. Når vi har så travlt, vil vi gerne have i hver fald 2 onsdag i en uge, så skal vi nok nå det. Jeg tror faktisk ikke at vi har haft så travlt før i korets historie og det siger ikke så lidt. Det gik rigtigt fint og det lykkes os faktisk at gøre korlederen mere eller mindre mundlam, fordi vores 3 første sange sad mere end bare i skabet. Det har vi vist ikke gjort før - ikke at vi synger grimt, nogle gange kommer det bare til at lyde bedre end normalt. Så der var rigtigt god harmoni i koret. Det kan vi godt lide. Indmarchen var i fare for at falde fra hinanden, da jubilaren ikke sad på sin plads, sådan som vi havde regnet med. Så der blev lige en fuld opbremsning, indtil at hun blev spottet ved buffen og så kunne hun ad omveje modtage en blomst fra os hver. Heldigvis gik der ikke mere kludder i det og vi kom fint hen på vores plads. Men vi bryder so nu ikke om den slags, det skal foregå efter bogen......det gik så lige, men hovedetpersonen skal helst blive siddende på sin plads, i hvert fald når vi skal ind. Det andet går da ikke. Man kan selvfølge sige, at vi så har en chance for at forlænge vores indmarch.....hmm det var måske hellere ikke så tosset. Vi kan jo godt lide at optræde. Det må vi overveje næste gang, om det er noget vi vil indføre i vores kor. Nu gør vi os klar til næste arrangement i Hammer Kirke.
Etiketter:
BiblioteKoret,
Hammer Kirke,
Jubilæum,
NæstvedBibliotekerne
torsdag den 10. maj 2012
Nu i fis-dur
Kan man dø af grin, når man er til kor sådan en hel almindelig onsdag aften?? I vores kor kan man godt, faktisk så meget at man får helt ondt i maven. Hvordan opnår man så sådan en tilstand?? Det er meget enkelt, man tager ca. 11 lidt overstadigede kordamer samler dem om et bord med te, kaffe og bunke vis af slik/kager. Det gik faktisk så vildt for sig, at vi nærmest løb tør for te og måtte brygge en 3. kande! Derefter tager man et styks kuglepen og en blok papir og så begynder man ellers at skrive på livet løs. Det der bliver skrevet ender i de fleste tilfælde med at være en ret sjov sang, skal vi selv sige det og den latter, som sikkert kunne høres i miles omkreds, vidner om at det endnu engang er lykkes os at få produceret en god sang. Vi håber jo selvfølgelig også at den falder i publikums smag, ellers synger vi den bare alligevel.
Vi var nu også temmelige seriøse og lærte at synge i fis-dur, det har vi ikke prøvet før, men det klang rigtigt godt. Opvarmningen gik også fint, denne gang uden misforståelser mellem korleder og kor. Sidst var en forkølelse skyld i, at vi sang du du i stedet for nu nu, så der kan man bare se, hvordan sådan en forkølelse kan spænde lidt ben for en opvarmning. Det går nu også meget godt at synge det på den måde, det er absolut ikke nogen katastrofe.
Vores program er temmeligt meget overtegnet, men vi klør på med krum hals og så længe at vi har det SÅ sjovt, som vi havde det i går aftes, skal vi nok også komme igennem det med plus i karakterbogen.
Abonner på:
Opslag (Atom)