mandag den 28. maj 2012

Sprunget ud i fuldt flor



Vi ser meget yndige ud i blomsterkrandse og et enkelt tylskørt, men vi vil også helst klædes ud eller lave noget koreografi, når vi skal optræde. Denne gang på biblioteket hvor temaet var blomster. Det faldt heldigvis i god jord og Annette blev glad for vores sange. Det har været helt vildt hektisk at få styr på sangene, for der har godt nok være for lidt onsdage i denne måned.  Når vi har så travlt, vil vi gerne have i hver fald 2 onsdag i en uge, så skal vi nok nå det. Jeg tror faktisk ikke at  vi har haft så travlt før i korets historie og det siger ikke så lidt. Det gik rigtigt fint og det lykkes os faktisk at gøre korlederen mere eller mindre mundlam, fordi vores 3 første sange sad mere end bare i skabet. Det har vi vist ikke gjort før -  ikke at vi synger grimt, nogle gange kommer det bare til at lyde bedre end normalt. Så der var rigtigt god harmoni i koret. Det kan vi godt lide. Indmarchen var i fare for at falde fra hinanden, da jubilaren ikke sad på sin plads, sådan som vi havde regnet med. Så der blev lige en fuld opbremsning, indtil at hun blev spottet ved buffen og så kunne hun ad omveje modtage en blomst fra os hver. Heldigvis gik der ikke mere kludder i det og vi kom fint hen på vores plads. Men vi bryder so nu ikke om den slags,  det skal foregå efter  bogen......det gik så lige, men hovedetpersonen skal helst blive siddende på sin plads, i hvert fald når vi skal ind. Det andet går da ikke. Man kan selvfølge sige, at vi så har en chance for at forlænge vores indmarch.....hmm det var måske hellere ikke så tosset. Vi kan jo godt lide at optræde. Det må vi overveje næste gang, om det er noget vi vil indføre i vores kor. Nu gør vi os klar til næste arrangement i Hammer Kirke.

Ingen kommentarer: