Nu i fis-dur

Kan man dø af grin, når man er til kor sådan en hel almindelig onsdag aften?? I vores kor kan man godt, faktisk så meget at man får helt ondt i maven. Hvordan opnår man så sådan en tilstand?? Det er meget enkelt, man tager ca. 11 lidt overstadigede kordamer samler dem om et bord med te, kaffe og bunke vis af slik/kager. Det gik faktisk så vildt for sig, at vi nærmest løb tør for te og måtte brygge en 3. kande! Derefter tager man et styks kuglepen og en blok papir og så begynder man ellers at skrive på livet løs. Det der bliver skrevet ender i de fleste tilfælde med at være en ret sjov sang, skal vi selv sige det og den latter, som sikkert kunne høres i miles omkreds, vidner om at det endnu engang er lykkes os at få produceret en god sang. Vi håber jo selvfølgelig også at den falder i publikums smag, ellers synger vi den bare alligevel. Vi var nu også temmelige seriøse og lærte at synge i fis-dur, det har vi ikke prøvet før, men det klang rigtigt godt. Opvarmningen gik også fint, denne gang uden misforståelser mellem korleder og kor. Sidst var en forkølelse skyld i, at vi sang du du i stedet for nu nu, så der kan man bare se, hvordan sådan en forkølelse kan spænde lidt ben for en opvarmning. Det går nu også meget godt at synge det på den måde, det er absolut ikke nogen katastrofe. Vores program er temmeligt meget overtegnet, men vi klør på med krum hals og så længe at vi har det SÅ sjovt, som vi havde det i går aftes, skal vi nok også komme igennem det med plus i karakterbogen.