torsdag den 30. maj 2024

Næstved Musik Aftenskoles forårskoncert




Onsdag den 29. maj var koret med til musikaftenskolens forårskoncert. 

I sidste øjeblik fandt Hanne ud af, at "de mystiske gæster: vokalgruppe" også ville synge Lyse nætter, som vi ellers havde regnet med skulle indlede vores afdeling. I al hast blev vi adviseret om at medbringe "Side by side" i stedet, og det var da rigtig godt - bemeldte vokalgruppe (som stadig ikke har noget navn, eller?) viste sig at være rigtig dygtige, og de havde et forrygende arrangement også til Lyse nætter.

Men vores afdeling gik nu også
fint - selv om vi blev overgået af de andre vokalindslag.

lørdag den 18. maj 2024

Holmegaardkorets forårskoncert 2024

 


BiblioteKoret var igen inviteret med til forårskoncert i Folkemusikhuset i Fensmark hos Holmegaardkoret.

Foruden os var også Kor for Sjov (Fladså Voksen Musik Aftenskole) med. 

Det blev en forrygende aften - Holmegårdkoret er sandelig blevet peppet op efter de har fået Hanne som korleder, og Kor for Sjov er også blevet rigtig dygtige, og så er de MANGE

Vores egen indsats kan jeg ikke rigtig bedømme, men vi fik da pænt bifald i hvert fald.

Vi sang:

Lyse nætter

Noget om stjernefangst

Mamma Mia

Forelsket i København

de to sidste med akkompagnement på guitar af Jens Olsen og Peter.

Jeg fik ikke fotograferet de andre kor, men her er nogle af os selv:






,