Glædelig jul

Hårpynt hører der til, når vi holder julefrokost i koret - ikke at forglemme ost og rødvin. Der var hårpynt til alle kormedlemmerne, da en af kordamerne igen havde været kreativ og lavet nogle meget fine hårbøjler med klokker på. Rensdyret er indkøbt særligt til lejligheden og blev flittigt brugt. Det var som sædvanlig vældig hyggeligt og sikke et flot julebord vi havde. Der blev også tid til at synge nogle julesange. Dem kunne vi godt huske, selvom det var lang tid siden, at vi sidst har sunget dem. Vi starte stillede og roligt og efterhånden blev der grint mere og mere, især da vi så kastede os ud i at vikle os ind i nervøs velour. Vi får aldrig det samme forhold til dette stykke stof mere. I den forbindelse kom der en masse gode ideer på bordet, som vi måske vil afprøve til jubilæumskoncerten til næste år. Det kræver nok lige lidt mere overvejelse, for vi skal jo heller ikke være alt for pjattede, selvom det er vildt sjovt. Vi fik også gjort en del kål på vores lager af rødvin og vi fik også taget hul på den gode chokolade, som vi fik af De unge brødre. Vi kan jo ikke have at chokoladen bliver dårlig, mens vi holder juleferie, så vi fik spist en del til kaffen. Vi fik også fejret, at vi har eksisteret i 10 år og der blev både sunget og råbt hurra for koret. Lidt festivitas skal vi da have, når vi nu har mulighed for det. Nu går vi på juleferie og glæder os til 2015.

De unge brødre

Det er den af en 12 flasker god rødvin som hver kordame fik efter at vi optrådte for De unge brødre og vi må endelig ikke glemme den kæmpe kasse med slik og chokolade som blev overdraget i vores varetægt. Jeg tør godt love at nu har vi masser af guf til de næste mange mange mange kaffepauser. Det var meningen at vi skulle synge 30-45 min for De unge brødre og det overholdt vi også. Vi havde så regnet med at vi skulle synge til desserten, men på grund af forsinkelser kom vi på efter forretten. Dette resulteret i at vi uforskyldt kom til at sulte brødrene, da der ikke blev serveret hovedret, mens vi var på. Der var forsøg med mikrofon på at stoppe os før tid, men vi fik heldigvis lov til at synge de 2 sidste sange og brødrene ved ikke en gang at vi faktisk sprang en sang over, fordi vi godt kunne fornemme at sulten var ved at brede sig blandt publikum. Det var en rigtigt god sal at synge i. Vi kom syngende op af trappen og akustikken var god. Der var godt nok også mange brødre tilstede omkring en 50-70 stykker. Vi havde da ikke lige regnet med så stort et publikum, men det er da dejligt at blive glædeligt overrasket. De var rigtigt gode til at synge med på Den gamle gartner og også til vores kanon om øl, Lisbeth og Augustin. Det var i det hele taget en festligt aften og vi siger da ikke nej til at komme en anden gang, hvis vi bliver inviteret igen. Nu står vores julefrokost for døren i næste uge og så går vi på juleferie.

End of Story?

Torsdag den 9. oktober 2014 blev en sørgelig dag for Næstved Bibliotek & Borgerservice: ni ansatte fik meddelelse om, at ledelsen påtænker at afskedige dem.


Blandt de ramte var to af korets medlemmer.


Aftenen før havde vi i koret drøftet, hvilke konsekvenser det ville få, hvis nogen af vores medlemmer blev fyret.


Den umiddelbare reaktion var, at så ville vi ikke mere være tilknyttet biblioteket, men vi ville gerne fortsætte med at synge sammen, under Hannes ledelse.


Hanne tilbød uden videre, at vi kunne øve i musikskolens lokaler.


Og et forslag til nyt navn dukkede hurtigt op: Pigekoret korpigerne. Det er i de forløbne dage blevet suppleret med et forslag fra Elisabeth: MusiKoret.


Det er svært at forstille sig, at vi ikke længere skal optræde på biblioteket ved receptioner o.s.v., på den anden side er der jo snart ikke flere biblioteksansatte tilbage i koret.


Vi fortsætter med vores engagementer uden for biblioteksregi, foreløbig et Beatles-arrangement sammen med Kor for sjov, vores optræden i Odd Fellowlogen - og ikke at forglemme vores jubilæumskoncert, som vi heldigvis allerede har placeret på musikskolen. Den kan så blive en "Kor Fønix"-koncert, hvor vi genopstår under nyt navn.

Grundtvigs fødselsdag

Vi bliver også inviteret til fødselsdag i vores kor og vi var derfor med til at fejre Grundtvigs fødselsdag på Rønnebæksholm. Vi deltog sammen med de andre kor i kommunen og endte med at være 80-100 korsangere. Det var rigtigt mange synes jeg og et flot fremmøde. Vi havde i hvert kor øvet 3 sange som Grundtvig har skrevet og havde en fælles øveaften i onsdags. Så det var den store premiere i går aftes, mens solen gik ned. Der var også sat fakler op i parken og det var virkeligt meget flot og stemningsfuldt. Vi mødtes 1 times tid før og holdt generalprøve. Vi har faktisk aldrig før sunget ude i det fri uden noget tag over hovedet, så vi var lidt spændte på, om vejret ville holde. Det gjorde det desværre ikke. Det begyndte at regne, da vi bevægede os op mod det sted, hvor vi skulle synge. Så nu har vi prøvet noget nyt i vores kor - at synge i regnvejr. Det var heldigvis ikke så heftigt, men lidt våde blev vi altså. Selve koncerten gik fint og det lød rigtigt flot, når vi sang i det fri. Så mon ikke vi deltager igen til næste år?

Vild med hatte

Et buffébord kan bruges til andet end mad. Det fungere ganske udmærket som udstillingsbord til de mange fine hatte, vi skulle have på til en afskedsreception. Det er virkelig fantastisk, hvad en kordame kan få ud af at pynte hatte med blomster, tyl, fjer og andet godt. Desuden blev der lånt yderligere 5 hatte fra en revy. En hat kan også være forudbestemt til en kordame på forhånd. Den meget farverige hat med tyl af orange og grønt - kendt som lagkagehatten - den var vi overhovedet ikke i tvivl om, hvem er skulle have den, for den passede bare perfekt. Så vi sprang ud som Fair Ladies til stor glæde for vores kollega som holdt receptionen og resten af publikum. Vi havde tilmed en hat, som hun også skulle tage på. Vores optræden gik rigtigt godt og vi fik stor ros af korlederen. Så nu skal vi til at være klar til det næste arrangement vi deltager i her i begyndelsen af september.

Briller og høns

Under normale omstændigheder har briller og høns intet med hinanden at gøre undtagen i vores kor. Men selv der, kan det være svært at finde en rød tråd. Det lykkes heldigvis, da vi skulle skrive en sang til det 25 års jubilæum, vi skulle synge til. Det går egentligt ret hurtigt med at få skrevet sådan en sang. Der bliver selvfølgelig også indtaget en del kager plus det løse samt te og kaffe. Det er altså ret godt, for det gør det måske tilmed nemmere at skrive en sang? Jeg tror vi endte med at have en sang på 7 vers som handlede om at miste sine briller, tro at de var blevet kørt over igen og finde dem til sidst. Høns dem har man i haven, der er kun 3 men man ku´ ønske sig 20, man snakker med dem og vil gerne have æg til en hel omelet, for så tør man godt komme ind til Annett. Udklædningen har lidt vanskeligere at finde ud af. Det blev ikke det helt store udstyrs stykke, som vi ellers har tradition for. Det blev et par briller i styrke + 2,50 som hver kordame købte og afleverede til jubilaren under sang og frejdig dans. Publikum var meget begejstret, ligesom de plejer at være og den nye leder på biblioteket var ligefrem målløs over at vi kan synge 3-stemmigt, når vi er så lille et kor. Vi synes selv at det var rigtigt sjovt. Vi havde også 2 skønsange og lagde ud med at gå i kædedans til Marken er mejet. Den blev efterfuldt af en sensommer vise. Så alt i alt var det et rigtigt godt jubilæum.

Vi er selvfølgeligt allerede i gang med at planlægge den næste optræden om en uges tid. Jeg kan godt love at det bliver festligt og med meget svung over sig ;O)

Sæsonens sidste sang

Vi holdt det traditionelle rødvin og ostebord i aftens for at markere, at det var den sidste gang inden vi gik på sommerferie. Det bugnede af brød og ost og var meget festligt med blomster på bordet. Vi startede med at varme stemmerne op og sang lidt, indtil der nærmest blev et krav om, at NU skulle vi altså sidde ned og have smurt stemmebåndene. Det var helt vildt hyggeligt og vi ved allerede, at vi i næste sæson har 4 receptioner, som vi regner med at skulle deltage i. Vi fik hurtigt fundet en blok frem og skrevet ideer ned til den ene af dem. Teamet bliver vist en blanding af golf og svømning. Vi fik lavet en udstyrsliste og skrevet forslag ned til hvad sangen skal handle om. Det bliver sjovt, ligesom det plejer. Derudover øvede vi også sange til Grundtvigs fødselsdag, som vi er blevet inviteret med til sammen med nogle andre kor.

Dvden fra My fair lady lykkes det os også at få fat i. Vi var så heldige, at dvdmanden var hjemme og han kom med de dvder, vi havde bestilt. Det bliver sjovt at se, hvordan filmen ser ud. En af kordamerne havde også et videoklip med fra vores optræden. Den så vi og det var virkeligt godt. Det fungerede fint med udklædning og de spontane klapsalver vi fik. Desuden overholdt vi tidsplanen. Vi sang i præcis 9 min og 45 sekunder.

Nu går vi på sommerferie og må prøve at lade være med at få abstinenser af ikke at synge i to måneder. Så ses vi igen i august måned og er helt klar til en travl sæson med Jubilæumskoncer, 4 x receptioner og Grundvigs fødselsdag.

Udflugt i kortege

Det er ikke så lidt at man oplever som medlem af vores kor og så på en helt almindelig onsdag aften. I går startede vi helt omvendt med at spise kage og drikke te/kaffe først og synge lidt bagefter. Hanne syntes nemlig at vi skulle tage ned på Musikskolen og høre Big Band 47 med 2 helt fantastiske sangere. Der var blevet spurgt efter os - om vi ikke ville komme. Det kan vi jo ikke sige nej til, når vi ved at musikken bliver rigtigt god. Så efter at vi havde sunget lidt pakkede vi sammen og hoppede ind i 3 biler og kørte i kortege ned til Musikskolen. Vi har aldrig før prøvet at tage på udflugt til en koraften. Efter Big Bandet var færdigt, ville vi så synge lidt videre. Der var mange publikummer til arrangementet og det var virkeligt godt. Musikken var rigtigt god og sangerene var også fantastiske. Vi fik naturligvis også kaffe og kage igen, men det gør heller ikke noget, for gange skal man altså have den slags 2 gange på en aften. Vi finder et rum efter musikken er stoppet og begynder at øve. Efter et stykke tid får vi at vide, at vi kan vælge mellem rødvin eller en is som afslutning på koraftenen. Der bliver helt stille, indtil der så er en der siger: "Kan man ikke drikke rødvin til is"? Naturligvis kan man det. Det var vi bare ikke lige klar over, indtil at vi prøvede denne lidt mærkelige kombination. Så det gjorde vi så også samtidigt med, at vi prøvede at få lidt styr på efterårets program. Det viser sig nemlig, at der er 3 receptioner i løbet af efteråret og begyndelsen af det nye år. Samtidigt med snakkede vi også om vores egen jubilæumskoncert, som så skal ligge i slutningen af november eller begyndelse af december. Det har vi ikke helt fundet ud af endnu. Vi blev faktisk tilbudt at lederen af musikskolen ville komme og spille klaver og vi fandt faktisk også ud af at vi vil invitere både Per og Bent med. Det ved de så ikke endnu, men det vil de da sige ja til. Så nu ser det ud til at vi får stablet BiblioteKoret and Friends på benene med en masse publikummer selvfølgelig.

My Fair Lady

Ingen optræden uden udklædning. Det må næsten være vores motto. Her kan man i hvert fald se, hvordan vi synes, udklædningen skal være til My Fair Lady. Det er ikke overdrevet men meget effektfuldt ligesom vores kor. Skægget tilhører basserne i vores kor og der følger også en hat med. Den meget fine lyserøde sag er en sopranbøjle som også findes i en sort og lilla version. Den lille røde hat har vi alle et eksemplar af og har senest brugt den til vores nytårskur. Den fungere også fint som alt-hat og i særdeleshed som Ascot hat til My Fair Lady. 

Vi har jo indgået i et korsamarbejde med 4 andre kor i Næstved og har afholdt 2 udsolgte koncerter her i weekenden. Vi har i alt været omkring 120 sangere med et 8 mand stor orkester bestående mest af elever fra musikskolen. My Fair Lady lyder helt fantastisk med orkester. Selve korsangen er også fantastisk flot. Jeg har da fået gåsehud flere gange, når vi har sunget fælles. Publikum var så begejstret for den fælles optræden, at vi begge dage måtte spille et ekstra nummer - vi tog afslutningen med Alfreds bryllup igen, fordi den er så festligt. Det var været en rigtigt god oplevelse og vi vil i hvert fald gerne deltage i sådan et arrangement igen. 

For nu at vende tilbage til udklædningen....Det kan vi altså ikke helt undvære i vores kor. I hvert fald ikke hvis der er mulighed for noget med rekvisitter. Vi har faktisk præsteret at synge helt neutralt uden nogen udklædning, men har så til gengæld udført nogle dansetrin i stedet. Det fungere nemlig også ret godt. Hvert kor fik deres lille egen afdeling, hvor vi skulle synge for os selv og det blev så afsluttet med den fælles medley af My Fair Lady. Der er fordele ved at vores kor starter med bogstavet B. Især når rækkefølgen bliver alfabetisk, for så betyder det at vi er det første kor, som skal starte koncerten og det gjorde vi også. Vi havde som sagt valgt 4 sange, fordi dem kan vi godt synge på 6,5 minut eller deromkring. Vi havde valg at synge:

Det er i dag et vejr et solskinsvejr

Irish Blessings

Viva tutte le vezzose - Her med udklædning af sopranbøjler, alt-hatte og bas-skæg.

Darktown Strutters Ball- et swing nummer med dansetrin

Det sad lige i skabet. Vores klang var i harmoni og det lød virkeligt godt. Publikum syntes det var sjovt, at vi sang på italiensk og gjorde nummeret meget livligt ved hjælp af udklædningen. Under vores afslutningsnummer udbrød der spontane klapsalver begge dage. Det have vi ikke lige regnet med, men vi kan godt lide det :O)

De andre kor var også rigtige gode og jeg tror at publikum syntes, det var nogle gode koncerter vi afholdt.

Så nu bliver det spændende at se den dvd film, som der er blevet optaget af hele koncerten. 

Hvem har flyttet vores kagekasse?

Det er en meget traumatisk oplevelse at komme ind i Teknikrummet og se at kagekassen ikke er på sin sædvanlige hylde. Det kan lige frem give koldsved på panden, når jeg nu havde lovet at tage chokolade med til fælles korprøve, så vi kunne få vores sukkerchok i pausen, ligesom vi plejer.Så gik den vilde skattejagt rundt i fælleskontoret ved hver en plads for at lede efter kagekassen. Undervejs kom jeg i tanke om at, åh nej hvad nu hvis kagekassen var låst inde i et skab? Så ville jeg jo ikke lige kunne få fat i den! Jeg besluttede at kigge i Teknikrummet en gang til, for det kunne jo godt være, at jeg have overset den. Taaa daaah over på modsatte side i rummet øverst oppe på hylden over Kor-rekvisit kassen stod kagekassen heldigvis. Så jeg fik skovlet en After Eight ned i tasken. Den er trods alt nemmere at slæbe på end en pose med småkager. Jeg havde nær skræmt livet af korlederen, da jeg fortalte om den dramatiske jagt på vores kagekasse.Vi blev hurtigt enige om, at der skal altså gives besked, hvis der bliver flyttet rundt på kagekassen. Alt andet er jo totalt livsfarligt. Tænk hvis vi var gået glip af chokolade i pausen. Jeg tør næsten ikke tænke tanken. Det kan altså godt være, at det er blevet meldt ud, at kagekassen var blevet flyttet. Så er der altså bare nogle af os, som ikke har hørt ordentligt efter.

Til den første fælles korprøve af My fair lady blev vi delt op efter stemmer: 1. og 2. sopran, 1. og 2. alt, 1. og 2. tenor og 1. og 2. bas. Det er faktisk ret mange stemmer. Jeg har bare tænkt, at vi blev delt op i sopran, alt, bas og tenor. Så kom vi til det springende punkt. Hvordan lød det så, når vi sang 100 mand sammen? Det lød fantastisk godt og undervejs fik jeg faktisk flere gange gåsehud. Selv kordirigenten var meget positivt overrasket over, at vi sang så godt. Det kan jo kun betyde, at alle kor har været rigtigt gode til at øve der hjemme. Vi har i hvert fald brugt lang tid på det. Når man nu står blandet sammen alle korerne, kan det godt være, at man får nogle sære toner omkring sig. Der var en af vores altstemmer, som have stået i nærheden af en autodidakt korsanger, som sang både sopran og alt. Hun har nok ikke været klar over, at hun sang 2 forskellige stemmer. Det kan bare skabe forvirring for de andre sangere omkring hende, fordi hun ikke synger de rigtige toner. Til gengæld følte jeg, at jeg var med i en opera. Den sopran, der stod ved siden af mig, havde godt nok volume på  stemmen og så ved side af min mere behersket sopranstemme. Hendes stemme var meget flot, men jeg må nok sige, at jeg synes, det var lidt overdrevet at synge så voldsomt. Men sådan har hendes stemme nok været. Jeg tror, at hun havde nemmere ved at ramme de høje toner end jeg havde. Min stemme var godt nok slidt efter, at vi havde sunget i 2 timer. De andre sopraner i vores kor kunne også godt mærke, at deres stemmer var mere brugt, end vi er vant til. Alt efter hvordan min stemme har det efter næste fælleskor prøve, vil jeg nok ikke synge fuldt igennem My fair lady. Så må jeg spare på min stemme og mime undervejs, så jeg er klar til vores eget indslag. Der er trods alt mange andre korsangere, som kan synge i de højere luftlag. Det dur ikke hvis min stemme er så brugt, at jeg ikke kan synge i vores egen afdeling. Vi er trods alt kun 12 i vores kor og man vil kunne høre, hvis der mangler en stemme eller to. Det går jo ikke.

Øvetoner

Det er rigtigt rart at der findes øvetoner, for det betyder at vi kan synge i et lavere toneleje end vi faktisk skal. Det gør det nemmere at lære at synge My fair lady som vi øver meget på i øjeblikket. Det betyder ikke at vi ikke synger i det rigtige toneleje, det prøver vi også. Den er godt nok høj især i soprangruppen, når vi skal synge rosenflor. Det er godt at det store kor til koncerten ikke kun består af 3 sopraner men mange flere, som kan være med til at hive os andre op på de høje toner. Altstemmerne kæmper med de mange skæve toner som er i deres del af sangene. Men som vores korleder siger så er altstemmer bare rigtigt glade for skæve toner.....host host host. Det lyder til gengæld rigtigt godt når de synger skæve toner sammen med os andre på melodien. Det bliver spændende at høre til vores første korøveaften med de andre kor, hvordan det lyder, når vi synger samlet. Der skal sørme også et 8 mands orkester på. Det tror jeg bliver rigtigt godt.

Vi er også ved at finde ud af, hvad vi skal synge i vores egen afdeling. Det skal i hvert fald være noget, som vi kan i forvejen, for så skal vi ikke øve så meget på det, som hvis det var helt nye sange vi skulle lære. Vi har vist indtil videre fundet 3 sange, men jeg er sikker på at der er plads til mindst 5 sange mere. Vi skal jo helst synge så meget af vores eget repertoire som muligt. Det går ikke med kun 3 sange, det er alt for lidt. Jo mere jo bedre kunne næsten være vores motto :O)

100 indlæg og nytårskur

Tænk at det sidste indlæg på bloggen var vores nr. 100 og så i det år hvor vi har 10 års jubilæum. Det er da vildt at vi har oplevet så meget. I går var ingen udtagelse for der havde vi vores kombineret julefrokost/nytårskur med det traditionsrige ostebord og rødvin. Her kan man se et udvalg af vores oste og pebersnack. Der var selvfølgelig også vin og brød til. I dagens anledning fik vi alle en fin lille hat som vi også kan brug til My fair lady. Det vakte jubel for vi havde nemlig snakket om at det ville være oplagt at have nogle Ascot hatte til vores korarrangement. Vi er sikker på at de andre kor ikke har noget imod at vi tropper op iført en lille hat.

Det var en god aften og vi fik livlig diskuteret hvordan vores 10 års jubilæum skal løbe af stablen her sidst på året. Der var mange forslag fremme bl.a. cd udgivelse, jubilæums koncert for vores mange fans, noget med fællessang. Vi har dog ikke lagt os fast på noget endnu, for det er meget muligt at der kommer mange flere fantasifulde forslag frem og dem skal vi jo seriøst overveje. Så nu må vi se hvad vi finder på.

60er fællessang

Onsdag den 15. januar havde Bent Kvændrup inviteret os med til en sangaften i Kræftens Bekæmpelses nye hus i Ringstedgade.
Temaet var 60er-sange og formen en blanding af fællessange og koroptræden. Vi havde til overflod også Per Carlsen med til at akkompagnere.
Selv om det meste for vores vedkommende var genbrug fra dengang vi optrådte i Glumsø, lykkedes det os at kludre lidt vel rigeligt i de første numre - men efterhånden kom der mere styr på det. Og de fremmødte tilskuere var glade for og gode til at synge med.

Men måske skal vi en anden gang have mere end én enkelt øveaften før en optræden?
Torben Albret Kristensen var til stede ved øveaftenen den 8. januar, hvor han tog en række billeder: