fredag den 5. december 2014

Glædelig jul


Hårpynt hører der til, når vi holder julefrokost i koret - ikke at forglemme ost og rødvin. Der var hårpynt til alle kormedlemmerne, da en af kordamerne igen havde været kreativ og lavet nogle meget fine hårbøjler med klokker på. Rensdyret er indkøbt særligt til lejligheden og blev flittigt brugt. Det var som sædvanlig vældig hyggeligt og sikke et flot julebord vi havde. Der blev også tid til at synge nogle julesange. Dem kunne vi godt huske, selvom det var lang tid siden, at vi sidst har sunget dem. Vi starte stillede og roligt og efterhånden blev der grint mere og mere, især da vi så kastede os ud i at vikle os ind i nervøs velour. Vi får aldrig det samme forhold til dette stykke stof mere. I den forbindelse kom der en masse gode ideer på bordet, som vi måske vil afprøve til jubilæumskoncerten til næste år. Det kræver nok lige lidt mere overvejelse, for vi skal jo heller ikke være alt for pjattede, selvom det er vildt sjovt. Vi fik også gjort en del kål på vores lager af rødvin og vi fik også taget hul på den gode chokolade, som vi fik af De unge brødre. Vi kan jo ikke have at chokoladen bliver dårlig, mens vi holder juleferie, så vi fik spist en del til kaffen. Vi fik også fejret, at vi har eksisteret i 10 år og der blev både sunget og råbt hurra for koret. Lidt festivitas skal vi da have, når vi nu har mulighed for det. Nu går vi på juleferie og glæder os til 2015.

Ingen kommentarer: