Vi øver og øver til vi næsten støver

Nej, vi støver ikke når vi synger, men det skulle man næsten tro i onsdag, da vi havde koraften, for der blev da godt nok hostet, rømmet i halsen og spist halspastiller, fordi vi sang meget intensivt i næsten 1½ time uden pause. Så bliver vores stemmer også godt brugt, så den var dejligt med en kaffepause bagefter. Korlederen var nødt til at forlade os før tid og derfor skulle vi nå at synge så meget som muligt inden hun gik. Jeg ved ikke helt, hvad vi synes om sådan at blive forladt før tid. Det tror jeg ikke rigtigt at vi kan lide, så vi håber ikke at det gentager sig for ofte. Vi er i fuld sving med at lære nye sange, så vi har så mange at vælge imellem når vi skal beslutte os for, hvad vi skal synge til vores jubilæumskoncert i maj. Der er heldigvis et stykke tid til, så vi kan nå at få genopfrisket nogle af de gamle sange og få lært så mange nye som muligt. Det skal nok blive godt :O)