søndag den 18. september 2022


Så har vi været ude på Munkebo og optræde i går. Det gik faktisk rigtigt godt. Der var færre publikummer end vi lige have fået at vide, men det var nu fint alligevel. De virkede til at være glade for vores sange. Især dem i 2. halvleg, hvor vi var klædt ud som Bakkesangerinder. Vi så også meget autentiske ud og de kunne godt lide sangene. Det varede i hele 2 timer og stemmerne var godt brug efterfølgende. Derfor var det også godt med chokoladekage og kaffe bagefter. Derudover fik vi også rødvin til hver kordame, 4 flasker til vores koraftner og så meget slik at vi ikke behøver at tage noget med de næste mange gange. Nu skal vi til at øve os til de 2 næste koncerter vi har. 

fredag den 16. september 2022

Ingen kaffepause til generalprøven

 Nej, der var ingen te eller kaffe til at smøre stemmebåndende med onsdag aften, fordi vi øvede i 2 ½ time nærmest no stop. For at få mulighed for at nå hele programmet igennem til i morgen, når vi skal synge på Munkebo Plejecenter. Der var mange til at få styr på - kostumer, vi skal bl.a. været Bakkesangerinder og synge på italiensk, hvilket kræver noget udstyr. Der er også klaver på nogle af numrene og det skulle vi også lige finde ud af. Det fungerede heldigvis fint, og vi kom igennem det hele. Så der blev lige plads til lidt Snøfler på vej ud af døren. Så i morgen skal vi optræde i hele 2 timer. Dog skulle der gerne være en kaffepause, for det får vi brug for. Der skal lige lidt vand, te/kaffe og måske kage til at smøre stemmerne. Vi bruger også pausen til at klæde om til 2. halvleg hvor det for alvor går løs med udklædningen. Det skal nok blive godt.