søndag den 18. december 2011

Juleafslutning





Det ser rigtigt hyggeligt ud på de her billeder til vores juleafslutning. Det var vist ikke meningen at det skulle være så julet, vi skulle bare have æbleskiver og gløgg. Jeg tror nu alle i koret blev glædeligt overrasket over, hvor fint det endte med at se ud. Nu skal man ikke tror at der gik julehygge i det hele. Vi var faktisk også ret aktive og fik lavet endnu en lang liste over sange, som vi kan bruge når vi skal synge til Grænseforeningens generalforsamling i starten af det nye år. Vi fik også lige opridset de andre lister og der var godt nok nogle sange som vi ikke lige kunne genkende, men de stod altså på listen. Meget mærkeligt - måske har vi hygget for meget sidst vi lavede dem...... Nej det tror jeg ikke, sådan noget kan ikke lade sig gøre i vores kor. Når vi fik faktisk også sunget lidt julesange deriblandt en sang som vores korleder har skrevet til en konkurrence i Politiken. Den syntes vi var vildt god og vi håber at den vinder.

Nu er det gamle år ved at rende ud og hvis vi kigger tilbage på 2011 hvad har vi så lært i koret???:

1. At varm gløgg er fortræffelig mod forkøelse
2. At det er muligt at søge orlov fra koret. Det var vi ikke lige klar over kunne lade sig gøre, før der var en kordame der gjorde det.
3. At vi igen i år ikke har sunget julesange i udlånet, men lover at gøre det i 2012. Vi øver sangene allerede i oktober!
4. At 2011 i bloggens historie er det næstmest begivenhedsrige år med 17 indlæg.
5. At man godt kan udnytte at andre har fødselsdag og score gratis kransekage og champagne.
6. At vi godt kan lide at tage på turne i en bus.
7. At vi er meget glade for vores korgarderobe og har flere outfits at vælge imellem ligesom andre kendte stjerner.
8. At vi stadigvæk er et hit, når vi optræder til receptioner.
9. At vi ikke nødvendigvis behøver at være det muntre indslag til julefrokosten, men at det ikke må blive en fast vane at vi ikke er der. Vi vender tilbage i 2012!
10. At vi stadigvæk sværger at vores kaffepause kun varer et kvarter..... eller nej det passer nok ikke helt.

Nu holder vi juleferie og vender frygteligt tilbage den første onsdag i januar.

søndag den 27. november 2011

Kirsten Lyck Vinthers jubilæum







Torsdag den 24.november optrådte koret ved Kirsten Vinthers 25-års jubilæum på Glumsø Bibliotek.
Vi sang: Lord Hold Me, Byens bedste biblioteKor, Viva tutte le vezzose, og en til dagen forfattet udgave af Spørge-Jørgen, en efter min mening rigtig vellykket spøg, og efter reaktionerne at dømme, var gæsterne helt med.
Det var lidt hårdt at synge uopvarmet så tidligt på dagen, men det gik vist OK?
(foto: Svend-Aage Larsen)

torsdag den 10. november 2011

Kransekage og champagne

Tænk at starte koraftenen med sådan en smagsprøve. Det var vi så heldige at gøre i går aftes, da en af kordamerne syntes, at vi skulle fejre Kvickleys 50 år fødselsdag. Der var nemlig kransekage og champagne til kunderne. Sådan en begivenhed går jo ikke uden en sang, så vi var rundt og synge "Happy Birthday" 3-stemmigt for medarbejderne og de kunder der nu var i butikken. Vi startede selvfølgelig ved kransekage bordet hvor champagnen også var. Vi kan jo ikke synge uden at have fået smurt vores stemmebånd først. Da det nu var sådan at vi IKKE havde opvarmet vores stemmer som vi plejer, fordi vi skulle derned inden lukketid, må man jo sige at det var en perfekt måde at få gjort vores stemmer klar til noget skønsang.

Så først sang vi for bagerafdelingen og fik derefter lov til at synge inde i selve butikken. Det gav vi os jo så i kast med efterfølgende. Der er mange medarbejdere der skal synges for sådan en onsdag aften. Heldigvis er vi jo meget glade for at synge i vores kor og gerne den samme sange mange gange. Så vi lagde ud med at synge for 1 medarbejder i parfumeafdelingen, så fandt vi 2 medarbejdere i tøjafdelingen. Vi havde på forhånd en formodning om, at der nok ville være en del flere vi kunne synge for i slagterafdelingen og det viste sig at holde stik. Dem der stod i kø ved kassen skulle heller ikke snydes for noget sang, så de fik også lige en tur og til sidst vendte vi tilbage til udgangspunket kransekagen og champagnen. Vi kan jo ikke have at folk skal gå glip af korsang, så det var godt at vi har rundt i HELE butikken og synge.

Vi blev tilmed filmet på en telefon så cheften, som desværre ikke var tilstede, ikke skulle gå glip af den store fornøjelse, det er at have os på besøg i anledningen af ens fødselsdag. Desværre glemte vi at bede om at få tilsendt videoklippet. Det kunne have været sjovt at se. Men på den anden side hvor tit er det ikke lige, at vi bliver filmet?? Vi ved jo efterhånden, hvad proceduren er og har haft mange mindeværdige filmaftner (kun en), hvor vi har set os selv optræde på film. Så jeg tror ikke, at det gør så meget allligevel. Det skal lige siges at kransekagen og champagnen smagte rigtigt godt. Så stor ros til den kordame for det initiv. Det er noget vi godt kan lide og ikke går af vejen for en anden gang. Det skal helst være en onsdag, der har vi bedst tid. Gad vide hvornår der næste gang er en fødselsdag i det nærmeste supermarked????

onsdag den 2. november 2011

Spil dansk dagen 2011


Torsdag den 27. oktober 2011 deltog BiblioteKoret endnu engang i spil dansk dagen.
Vi startede med at optræde på hovedbiblioteket, bl.a. sammen med to børnekor, hvorefter vi overtog spil dansk bussen og kørte ud til Næstved sociale virksomhed, hvor især pindsvinet og gulvskrubben samt Ole sad på en knold vakte stor genklang. Derefter til Fuglebjerg Bibliotek, hvor der godt nok ikke var noget stort publikum, men hyggeligt var det. Som bonus fik indbyggerne i Fuglebjerg også et par numre i SuperBrugsen og Netto.
Vi sluttede af med improviseret optræden i forhallen til Kvickly og hovedbiblioteket -
en rigtig god dag, det er længe siden, vi har optrådt sidst, så det var rigtig godt at prøve det igen.

søndag den 9. oktober 2011

Sanglørdag



Så har vi været til endnu en sammenkomst med andre kor og lært noget mere om sangteknik. Vi var stort set fuldtallig fra vores kor og vi var i hvert fald nok til, at vi kunne danne et kæmpe kor og være nok på gulvet, når vi skulle lave øvelser. Nej det har ikke noget at gøre med gymnastikopvisning, selv om det nu godt kunne ligne lidt, nu jeg tænker over det. Vi skulle stå i fire rundkredse og sende klap og zapp videre til hinanden. Det kan man kun, hvis man har øjenkontakt med de andre. Vi skulle også gå hulter til bulter mellem hinanden og når Ulla Christensen som var korunderviseren gav en ordre, skulle vi rette os efter det. Vi havde også en masse vejrtræknings øvelser og lærte at bruge vores krop som en slags rumfordeler som vores lyd kunne rumstere rundt i. Når så tonerne kom ud, kunne man godt høre at der var mere klang og fylde. Det må vi så se om vi kan huske at gøre brug af, når vi synger om onsdagen. Vi var også i dyreriget, da vi udfoldede os som kolibrier. Det var faktisk ret sjovt og det har sikker set skægt ud, hvis man ikke lige deltog i øvelsen. Vi vik også sunget de 4 sange, vi skulle have øvet os på og det lyder fantastisk når vi er så mange om det. Det var en rigtig god dag og vi fik lært en masse.

Man skal lige huske på ikke at komme i så god tid og være der som den første, for så bliver man forvekslet med korunderviseren hele 3 gange.

torsdag den 22. september 2011

Det går ned af bakke

Ja i hvert fald for en periode og vi er alle sammen ret enige om, at det skal vi ikke igen, for det får vi abstinenser af. Det dur ikke, at der går for lang tid mellem at vi synger. Vi startede ellers korsæsonen meget tidligt i år. Allerede den første uge i august godt nok med en kormiddag, men vi sang altså også.... Så fulgte den ene onsdag efter den anden og lige pludselig måtte vi aflyse en koraften på grund af mandefald i vores tilfælde kvindefald. Så gik der en HEL måned inden vi mødtes igen i går aftes. Sådan har vi aldrig startet en korsæson før. Måske lagde vi for hårdt ud med kormiddagen??? Det tror jeg nu ikke, der skal også være plads til hygge ud over vores kaffepause på et kvarter. Nu må vi så se, om vi ikke kan komme ind i en god stime, for vi har nogle sange vi skal have styr på i forbindelse med Spil Dansk Dagen og en korsanger lørdag, hvor vi skal mødes med andre kor og lære sangteknik. Det glæder vi os meget til.

søndag den 7. august 2011

Ihh hvor det smager godt




Ja det gjorde maden og sikken en overraskelse Hanne fik! Vi havde i al hemmelighed arrangeret en middag for koret til Hanne som en slags fødselsdagsgave. Vi havde også komponeret en speciel sang til middagen med udklædning og kor-grafi selvfølgelig. Så vi sang næsten 25 vers, det påstod vi i hvert, at vi havde skrevet i sangen og tog Hanne med ud på en lille tur ind ved siden af, hvor der var dækket fint op, som det fremgår af billedet.

Det var vel nok en hyggelig aften og udover at spise og hælde noget indenbords, fik vi faktisk også sunget lidt. Vi var ret produtive, hvis jeg selv må sige det. For vi gik i kast med at skrive lister til diverse arrangementer og fik nogle ret vilde ideer. Jeg kan afsløre så meget, at vi fik skrevet en liste med hele 18 sange til Grænseforeningens aften i januar 2012, hvor vi er hyret som underholdning. Vi kan ligeså godt være på forkant! I den forbindelse udviklede grønlangkål, som der skal spises til dette arrangement sig til grønlangSKÅL. Det fik vi meget sjov ud af. Denne grønlangSKÅL bidrog så til endnu en liste med skålsange og jeg har fra pålidelig kilde at det indeholder hele 11 numre. Så vi er da dækket ind.

Der findes ret kreative medlemmer i vores kor og det endte faktisk med, at Hanne fik hele 2 hatte. En BiblioteKor hat med billeder af kormedlemmerne med bling og blomster på og en Kordirigent hat med en tisgul krøllet langhåret paryk. Man må sige at begge dele klæde dirigenten meget vel. Det kan være at Kordirigent hatten fremover bliver en del af udklædningen?? Den er i hvert fald berettiget til yderligere fremvisning ved fremtidige arrangementer. Så må vi se, hvornår den kommer i brug.

søndag den 12. juni 2011

Sidste koraften inden sommerferien

Vi har ikke lige regnet med at sidste koraften skulle komme så hurtigt og uventet. Slet ikke så tidligt, vi synger jo på livet løs, så længe som muligt og det er sjældent, at vi går på sommerferie så tidligt. Det er lige før det er ganske uhørt! Når men det blev altså den sidste sangaften og som om det ikke var noget af et chok, så skulle vi også stoppe kl. 21. Det var vi ikke lige forberedt på, men Hanne kunne ikke blive længere og gik tilmed glip af kaffepausen med alt vores guf.

Efter at været kommet os over chokket, skyndte vi os at varme op, så vi kunne nå at synge så meget som muligt, inden Hanne skulle gå. Vi var som sædvanlig meget produktive og kastede os endnu en gang over Scandinavian Shuffle og vi nåede faktiskt frem til side 4 som var den sidste. Det viste sig så, at der er nogle krumspring i sangen, som gør at vi skal springe meget frem og tilbage. Det kan godt være lidt svært at holde styr på og der var et stort ønske fra kordirigenten, om at sangen bliver kopieret til en stor lang side så det er nemmere at holde styr på rækkefølgen af de 4 enkelte sider. Et af kormedlemmer havde farvelagt alle 3 stemmer i 3 forskellige farver i en anden sang som vi også øvede. Det så meget flot ud. Vi kan altså andet end at synge i vores kor. Vi nåede også at synge "Stille hjerte, sol går ned" af Jeppe Aakjær. Jeg tror at det er blevet en af BiblioteKorets ynglingssange, den er så fin. Vi nåede en sang til som jeg ikke lige kunne huske, men så er det godt, at man kan ty til sin kormappe og kigge i løs-bladre systemet øverst i bunken og se hvilke sange vi sang i onsdags. Vi sang en afrikansk sang som hedder "Buya". Det lyder vildt godt, når de 2 understemmer synger deres for de matcher næsten hinanden og jeg har syntes at vores overstemme i soprangruppen var lidt ved siden af i forhold til de andre. Men det hjalp faktisk at vi fik øvet den så meget sidste gang, at jeg helt kom til at holde af den alligevel. Det lyder ikke så tosset sammen. Nogle sange skal man høre flere gange før de falder i ens smag og andre kan man lide første gang man høre dem.

Nu kan vi se frem til en lang sommerferie unden sang. Det skulle dog ikke undre mig, hvis vi alle sammen ikke på et eller tidspunkt får synget lidt alligevel for os selv om ikke andet så bare får nynnet lidt. For det er meget svært at undvære sang i 2 måneder, man kan sagtens få abstinenser! Så vi glæder os til at den nye korsæson starter igen d. 3. august 2011.

søndag den 15. maj 2011

Opsamlingsheat

Efter en meget vellykket optrænden som vaskekone sangerinder ved en reception er der nu kommet mere ro over tingene forstået på den måde, at vi ikke lige skal optræde i den nærmeste fremtid. Det betyder at vi kan kigge nærmere på vores opsamlingsheat, som i grund og bund er sange som vi har startet med at lære, men så er gået væk, fordi der er kommet nogle andre sange i vejen. Dette opsamlingsheat består bl.a. af Scandinavian Shuffle, Side by side, Give my regards to Broadway mv. I onsdags havde vi så endelig tid til at kigge nærmere på disse efterladenskaber, som sjovt nok består af et løsbladre system i de fleste kormedlemmers mapper, så er de nemlig nemmere at finde. Vi går helt klart ind for alfabetisk orden, men nogen gange bliver vi altså nødt til at afvige fra dette princip af hensyn til en vellykket og hurtig fremfinding af de pågældende sange. Så kan vi hurtigere komme igang med at synge. Det er nemlig ikke altid at en sang befinder sig under det bogstav som det skal alfabetisk og det er jo en katastrofe. For så kan man slet ikke finde den!

Vi blev enige om at kigge på Scandinavian Shuffle igen og det viste sig faktisk at en af kordamer havde skrevet en dato for, hvornår vi fik udleveret den første gang. Det var vist d. 6. januar 2010. Så længe kan en sang være med i et opsamlingsheat. Vi kunne ret hurtigt huske vores forskellige stemmer og de 3 første sider som vi havde lært sidst vi sang den. Det er ret vildt synes jeg. Vi gik så igang med at lære det sidste og det gik egenligt også fint bortset fra at der røg nogle toner i soprangruppen, nærmere bestemt en tone som vi bare ikke kunne få til at makke ret. Det hjalp så at få at vide, at vi skulle synge 5 toner inden vi skulle have fat i den mærkelig høje tone for at kunne komme videre. Så nu håber jeg ikke at den er glem til næste gang!

torsdag den 14. april 2011

Rigtigt indlæg, forkert blog

Jeg troede, jeg havde skrevet et indlæg om forårskoncerten til korbloggen, men det havnede altså på min egen blog i stedet - så hvis I orker at læse mere om koncerten, så se på lislarsen.blogspot.com

onsdag den 13. april 2011

Årets første forårskoncert

Den løb jo som sagt af stablen i søndags og det gik godt. Vi var jo et hit som sædvanlig, det kan vi jo ikke komme udenom. Vores program var meget omfattende og vi fik både sunget sammen med nogle virkelige dygtigt harmonikaspillere. De har planer om at nedlægge dem selv, hvilket vi synes er en dårlig ide, så vi overvejer at skrive en protestsang for at forhindre det. Det blev i hvert fald nævnt efter konceten var ovre og vi sad og hyggede os med chips og vin. Vi fik også musikalsk opbakning til 2 af vores andre numre i form af klaver, guitar og tilmed trommer. Vi havde selvføgelig ekstra nummere, for hvad er et BiblioteKor uden sådan nogle?? Jeg vil våge at sige lidt kedelige måske? Vi skal have ekstranumre, så kan vi også få lidt flere klapsalver. Vi har altid sunget lidt ekstra uden for vores oprindelige plan, så det ville være meget mærkeligt, hvis vi bare droppede det. Udover os var der jo også andre på scenen og de var virkelige også rigtige gode. Der var små kyllinger som spillede på violin, guitar og harmonika. Der var enkelte elever som spillede alene på guitar og så os som det eneste kor. Jeg tror roligt, at vi kan sige, at vi gerne stiller op til en ligende koncert til næste år.

fredag den 1. april 2011

Kamptræning nu med koreografi

Det lyder sikker meget mærkeligt men det passer! Vi er gået i skarp træning til koncerten den 10. april som Næstved Musikaftenskole står for og der er jo selvfølgelig noget koreografi involveret i vores optræden. Jeg synes faktisk, det går rigtigt godt. Vi havde bare lidt en mærkelig oplevelse i onsdags. Til en start var alle basserne ikke til stede. Vi prøvede så at synge og det lød vildt mærkeligt, at vores bund ikke var med. Sangen blev faktisk ret tam og fesen. Der fandt vi så ud af, hvor vigtigt det er at vi synger 3 stemmigt. Heldigvis dukkede en af basserne op og det hjalp gevaldigt på vores fremtræden og vores humør at vi lød som vi plejer. Jeg tror faktisk også, at det er første gang, at en hel sektion af stemmer har været fraværende. Ud over det var der kun et halvt kor til stede og det gik også fint med at synge, selvom vi ikke havde så meget volume, som vi plejer at have, når vi er fuldtallig.

Vi glæder os til koncerten og har ikke tænkt os at begrænse os til de 15 minutter, vi har fået tildelt. Vi skal bruge mindst 25 minutter og fællessang, klapsalver, koreografi, anden optræden og orkester tæller ikke med i den tid vi optræder. Det er helt klart ekstra bonusmateriale, som vi ikke indkludere for så har vi jo kun 1 minut at synge i. Det går jo ikke. Så publikum kan godt forberede sig på lidt af en marathon udgave med BiblioteKoret og vi lover at det nok skal blive sjovt.

tirsdag den 8. februar 2011

Nanna 60 år

I anledning af Nannas fødselsdag transformerede BiblioteKoret sig endnu engang til (halv)hårdt rockorkester.

Timingen kunne måske have været mere præcis - men vi er jo kun amatører. Og vi har det i hvert fald sjovt.

tirsdag den 25. januar 2011

Indspilning på Radio SLR

Som sagt har vi indspillet vores reklame-jingle på Radio SLR og her er nogle af de dybt seriøse billeder vi fik taget den dag:



Så er vi klar til optagelse. Læg lige mærke til vores mikrofon - æggestokken.




BiblioteKoret med radiofolkene Lars og Steffen.



Så skal der lyttes meget alvorligt efter.




Så er der kaffepause. Læg mærke til vores fine logo på vestene....og alt det slik og kager på bordet.




Sådan ser et studie ud......udefra. Vi kom desværre ikke ind.

fredag den 21. januar 2011

Ta-da! here it comes!

Så er vi på! Mon ikke det bliver årets spot?

torsdag den 20. januar 2011

Reklamespot




















Onsdag den 19. januar skete der hele to ting for BiblioteKoret: Vi blev fotograferet af Svend-Aage med bibliotekets nye spejlreflekskamera,

og vi indsang reklamejinglen for Næstved Svaneapotek på Radio SLR.

Så venter vi i spænding på den færdige reklamespot - den skulle komme på i næste uge.

Det er hårdt arbejde at indspille - jeg tror vi sang den 30 gange, mindst, og den blev altså ikke mere intelligent af at blive gentaget. Men til sidst nåede vi frem til en version, som gik an. Jeg havde nu også troet, at de kunne mixe mere, altså f.eks. finde et første vers, der var godt, og så sætte det sammen med et andet vers, der var det - men sådan var det altså ikke.

Men belønningen - et overdådigt bord med slik, chokolade, chips, kaffe, te, sodavand, rødvin var rigelig, og vi havde det som altid sjovt og hyggeligt og fik i tilgift et engageret indblik i, hvordan man laver radio.

fredag den 7. januar 2011

Nytårskur

Det har vi ikke tradition for i BiblioteKoret, selvom frokoststuen faktisk ville være et ideelt sted at modtage gæster. De kunne nemlig stå i en lang kø gennem storkontoret og helt ud på trappen. Hvis altså at der kom så mange mennesker og ville trykke os i hænderne og ønske os godt nytår. Nu jeg tror at vi klarer os uden, vi er ikke rigtigt til det helt store stads... hmmmm måske skulle vi overveje at indføre det fra næste år??? :O)

Når men vi er startet på en ny sæson i onsdags og Hanne havde en meget stor overraskelse til os. Vi skal indspille en reklame jingle for Næstved Svane Apotek til Radio SLR. Er det ikke vildt! Tænkt at BiblioteKoret nu udvider sit arrangement potentiale til også at omfatte radioreklamer. Det var vi ikke et sekundt i tvivl om at sige ja til. Begrundelsen for at det netop blev os var, at det skulle være et voksenkor som kunne få jinglen til at adskille sig fra det man normalt høre i sådanne nogle reklamebloks. Hvis der er noget vi kan, så er det at skille os ud! Så efter at vi var kommet os over chokket og diverse grineanfald, fordi det simpelthen var så komisk, fik vi udleveret teksten. Så vidt jeg kunne forstå var teksten beregnet til en-stemming sang og det syntes Hanne at vi er for gode til, så hun skrev den om til tre-stemmig sang i stedet for. Så kommer alle spekulationer om, hvordan vi lige skal synge den? For det dur jo absolut ikke at synge den lige ud af landevejen, det går vi ikke ind for i vores kor. Så der blev tilføjet noget nynnen og fremhævelse af Næstved Svane Apotek og noget acceleration og bingo så sad den sang mere eller mindre lige i skabet. Ikke at vi stræber efter at lave reklame for Formel 1, men det kunne da være at de ville vise en vis interesse, hvis de hørte hvor gode vi er til at accelerere? Vi var meget flittige og øvede sangen næsten uafbrudt i 2 timer. De ville gerne have den optaget allerede i onsdags, men Hanne sagde at vi lige skulle nå at øve den. Godt nok er vi gode i vores kor til at synge, men sådan frit fra leveren uden at vi har øvet den, det går ikke. Det skal jo helst lyde godt til sidst. Det synes jeg faktisk også at det gjorde. Nu venter vi bare på at en radiomand kommer og optager os. Vi skal selvfølgelig i vores fineste puds med høretelefoner. Det skal jo se rigtigt professionelt ud. Så nu bliver det spændende at høre den i radioen. Vi skal selvfølgelig nok dokumentere indspillingen her på bloggen i form af diverse seriøse billeder.