My pony is over the ocean

Det var vi ikke klar over at den var, indtil vi blev opfordret til at synge til Lenes jubilæum på Fuglebjerg Bibliotek. Hun er nemlig meget glad for Connamara ponyer og Irland og så må vi jo finde ud af, hvad vi så skal synge. Det blev så bl.a. til "My pony is over the ocean" En sådan sang kræver jo et vist udstyr og derfor kom vi galoperende ind på en enkel kæphest eller to og klædt ud som jockeyer og cowboys. Det vagte ret stor jubel, hvis vi selv skal sige det.

Så startede vi ellers med en potpourri af hestesange på forskellige melodier. Denne form for sang udfoldelse har vi ikke prøvet før, men blev enige om at det var en rigtigt god måde at skrive en sang på, også fordi der er mulighed for at indlægge pauser, så publikum kan klappe. Det var ikke et bevidst valg fra vores side og det skete helt automatisk. Det kan vi godt lide. Derefter lagde vi ud med "Irish Blessing" som er en utrolig smuk sang, hvor basgruppen ligger som en lind grød i bunden og de andre stemmer svæver ovenover. Det lyder så flot, når den sidder lige i skabet, men desværre var der lidt skønhedsfejl, så vi får forhåbenligt mulighed for at rette op på det en anden god gang. Til sidst sluttede vi af med vores egen korigraferet Riverdance som ikke helt blev så synkroniseret, som vi havde håbet på. Tilgengæld fik publikum lært, hvordan sådan en dans udføres. Vi syntes i hvert fald at det gik godt og Lene blev meget glad for vores optræden.

Så nu er vi klar til næste omgang og hold da op hvor har vi mange ting på programmet! Vi kommer bestemt ikke til at kede os de næste mange måneder, men det kan vi heller ikke lide at gøre i vores kor, så det er nu nok meget godt :O)

Vi øver og øver

Efter en meget rolig februar måned er der godt nok kommet gang i sangstemmerne. Vi øver og øver og øver hele 3 onsdag i træk, så meget har vi at se til! Ikke at vi klager, vi kan godt lide at have noget at lave. Vi har jo så mulighed for at få nogle nye sange ind under neglene og det går da også meget godt med det. Faktisk så godt at korlederen ligefrem sagde at hun var stolt af os. Uh ha det havde vi ikke lige regnet med, men vi vil da gerne høre det igen. Ros kan man aldrig få nok af. Nu kan jeg jo ikke afsløre hvad vi har gang i. Det bliver først når vi er ude og optræde. Det skal jo også være lidt spænding så publikum kan komme strømmende til for at høre os synge. Der skal nok komme en opfølgning på dette spændende spørgsmål senere........