lørdag den 7. december 2024

20 års jubilæum


Vi er ret sikker på at d. 4 december 2004 der begynde vores kor at synge sammen. Så i år har vi 20 år jubilæum, hvilket er helt vildt. At vi har eksisteret som kor så længe, det var der vist ingen af os der havde regnet med, da vi startede i sin tid. Det skal selvfølgelig fejres af flere omgange og vi valgte så at holde jubilæumsfest/julehygge i onsdags med ostebord med dejligt brød, ost i alle mulige afskygninger og pate og pølse. Vi fik også sunget lidt af det vi kender og så lærte vi selvfølgelig også noget nyt. Det var en rigtigt hyggelig aften.

Når vi kigger tilbage på alt det, vi har været med til af arrangementer, så er der virkeligt meget, vi har været en del af. Vi har sunget sammen med de andre kor i kommunen ved flere lejligheder og en stor oplevelse var dengang, vi var Dronningekor, da Dronning Margrethe kom til Næstved i forbindelse med Sommertoget. Hvor Dannebro lå til kaj og vi stod på et podie ved siden af og sang sange, mens de spiste. Vi har også været med til Fynsk forår sammen med Louise Fribo og studerende fra Musikkonservatoriet, hvor vi kom rundt i 4 byer på 3 dage og skulle være operakor. Det var også en stor oplevelse. Alle de gange vi har optrådt udklædt som receptionskor på biblioteket har også været rigtigt sjovt. 

Vi har i hvert fald planlagt en jubilæumskoncert på Musikskolen til næste år - sikkert i foråret. Så må vi se, hvad vi finder på. 

torsdag den 31. oktober 2024

Højskolesangaften i Herskabsstalden

Så var det vores tur til at holde Højskolesangsaften på Rønnebæksholm i går aftes. Der var masser af publikum og vi havde lagt et godt program. Vi havde vores orkester med som består af klaver, bas og trommer og det fungerer rigtig godt. Vi sang mange sange fra Højskolebogen, og havde også vores eget lille indslag med 2 sange. Efter pausen gik hatten rundt og så kunne publikum trække en sang, som vi efterfølgende sang. Publikum virkede meget tilfredse med arrangementet og vi glæder os til at komme og underholde igen. 
 

lørdag den 12. oktober 2024

Næstved synger


 Så har vi i dag været med til Næstved synger. Hele ugen har der været forskellige arrangementer rundt omkring i kommunen og i dag var så afslutningen på det hele. Det blev holdt i Arkaden i Sydbank, hvor 8 forskellige kor havde hver deres minikoncert efterfulgt at fællessang med Trine Pallesen. Korene kommer fra Næstved kommune og optrådte med forskellige genrer. Det var rigtigt spændende at høre hvordan korene sang og hvilke numre, de havde valgt. Arkaden er altid et godt sted at synge med god plads til en masse publikummer og en god akustik. Der kom faktisk ganske mange for at høre korene synge og det hjælp nok også, at hvert kor efter deres koncert gik udenfor og sang en reklame for arrangementet. Det har nok også gjort flere opmærksomme på det og heldigvis kom der også mange forbi. 

torsdag den 12. september 2024

3 i træk

Det er faktisk væltet ind med arrangementer vi skal deltage i her i oktober. Der er en cafe aften i Mogenstrup, fællessang i Næstved og så Rønnebæksholm  til slut. Så vi har måtte inddrage nogle flere onsdag aftner, så vi kan få styr på programmet til hver enkel koncert. Nu genbruger vi meget af det, vi skal synge til hver arrangement, for ellers bliver der for meget at se til. Det drejer sig vist kun omkring 3 sange hver gang. Det er forholdvist nemt at finde frem til, da vi jo heldigvis har meget at vælge imellem. Det meste af i går aftes gik med at finde ud af hvilke sange, der skal være til Rønnebæksholm, for der er flest fællessange som publikum, kan trække op af en hat. Vi får også orkester med igen i år, så det skal nok blive godt. Vores guitar duo kommer også med til en af de andre arrangementer. 

torsdag den 13. juni 2024

Sæsonafslutning

Så har vi haft den sidste sangaften på denne side af sommerferien. Vi var hjemme hos en af kordamerne, hvor vi fik lækkert fiske tapas og noget at drikke. Det var heldigvis sådan, at vi alle havde mulighed for at være med, så det var godt at vi kunne samle alle. Der var også tid til at synge og lære sange, som der skal bruges til Verdens længste sang i næste uge, hvor korlederen er en del af arrangement, som foregår fra tidligt morgen til sen aften. Det har været en god delsæson med 2 arrangementer her i foråret. Vi har også fået lært nye sammen og genopfrisket for længst glemte sange, som vi har været rigtigt gode til før og heldigvis stadigvæk er. Det kræver bare lige lidt genopfriskning. Nu går vi på sommerferie og glæder os til at starte om igen. 

torsdag den 30. maj 2024

Næstved Musik Aftenskoles forårskoncert




Onsdag den 29. maj var koret med til musikaftenskolens forårskoncert. 

I sidste øjeblik fandt Hanne ud af, at "de mystiske gæster: vokalgruppe" også ville synge Lyse nætter, som vi ellers havde regnet med skulle indlede vores afdeling. I al hast blev vi adviseret om at medbringe "Side by side" i stedet, og det var da rigtig godt - bemeldte vokalgruppe (som stadig ikke har noget navn, eller?) viste sig at være rigtig dygtige, og de havde et forrygende arrangement også til Lyse nætter.

Men vores afdeling gik nu også
fint - selv om vi blev overgået af de andre vokalindslag.

lørdag den 18. maj 2024

Holmegaardkorets forårskoncert 2024

 


BiblioteKoret var igen inviteret med til forårskoncert i Folkemusikhuset i Fensmark hos Holmegaardkoret.

Foruden os var også Kor for Sjov (Fladså Voksen Musik Aftenskole) med. 

Det blev en forrygende aften - Holmegårdkoret er sandelig blevet peppet op efter de har fået Hanne som korleder, og Kor for Sjov er også blevet rigtig dygtige, og så er de MANGE

Vores egen indsats kan jeg ikke rigtig bedømme, men vi fik da pænt bifald i hvert fald.

Vi sang:

Lyse nætter

Noget om stjernefangst

Mamma Mia

Forelsket i København

de to sidste med akkompagnement på guitar af Jens Olsen og Peter.

Jeg fik ikke fotograferet de andre kor, men her er nogle af os selv:






,

torsdag den 4. april 2024

Mini koncert

 Så har vi haft årets første koncert i går til et bestyrelsesmøde på Aftenskolen. Vi var blevet spurgt om vi ville synge lidt og det ville vi gerne. Korlederen havde sørget for at vi fik et glas vin og masser af slik. Vi fik en hel pose fyldt med alt muligt guf, så vi har da rigeligt det næste lange stykke tid. Det var meningen at vi kun kunne synge 3 sange, men det blev altså udvidet til 5 i stedet for og der var også 2 guitarer med på et det nummer. Det gik godt og vi sang vist kun forkert et enkelt sted, men pyt nu med det. Alt i alt lød det virkeligt godt.

Året byder på en del koncerter. Vi har 2 i maj og 1 i oktober. Den vigtigste af alle er nok vores Jubilæumskoncert da vi fejer 20 år i år. Planen er vist at afholde den i december, som der den måned hvor vi blev dannet. Så må vi se hvad vi beslutter os for og hvad vi finder på i den festlige anledning.