torsdag den 30. januar 2014

100 indlæg og nytårskur



Tænk at det sidste indlæg på bloggen var vores nr. 100 og så i det år hvor vi har 10 års jubilæum. Det er da vildt at vi har oplevet så meget. I går var ingen udtagelse for der havde vi vores kombineret julefrokost/nytårskur med det traditionsrige ostebord og rødvin. Her kan man se et udvalg af vores oste og pebersnack. Der var selvfølgelig også vin og brød til. I dagens anledning fik vi alle en fin lille hat som vi også kan brug til My fair lady. Det vakte jubel for vi havde nemlig snakket om at det ville være oplagt at have nogle Ascot hatte til vores korarrangement. Vi er sikker på at de andre kor ikke har noget imod at vi tropper op iført en lille hat.

Det var en god aften og vi fik livlig diskuteret hvordan vores 10 års jubilæum skal løbe af stablen her sidst på året. Der var mange forslag fremme bl.a. cd udgivelse, jubilæums koncert for vores mange fans, noget med fællessang. Vi har dog ikke lagt os fast på noget endnu, for det er meget muligt at der kommer mange flere fantasifulde forslag frem og dem skal vi jo seriøst overveje. Så nu må vi se hvad vi finder på.

Ingen kommentarer: