torsdag den 12. november 2009

Sangaften med hits fra 1950erne

Vi gentog succesen og holdt endnu en sangaften med musik fra 1950erne denne gang i præstegården i Fensmark. Og det må siges at det var et tilløbstykke. Hold da op hvor var der mange mennesker. Jeg tror, der har været omkring en 40 stykker. Det startede kl. 19 og vi mødte en halv time før for at varme stemmer op og få styr på vores sange. Det var en rimelig stor sal, vi skulle være i. Vi var i den ene ende med plads til Bent på guitar og Per på klaver ligesom sidste gang. Forhåbenligt kunne publikum også høre os i den anden ende? Det håber vi da. Når men vi skulle varme stemmer op og finde os en stol i salen. På det tidspunkt var der allerede kommet nogle publikummer, men det væltede ind inden syv.

Vi indtog præstens kontor og fik varmet vores stemmer op. Bl.a. sang vi Byens bedste i et meget hurtigere tempo end vi plejer, fordi det lige pludselig skulle gå stærkt. Det var ret sjovt og svært for i hvert fald med mig at lade være med at grine, fordi det lød så underligt. Det viser sig i mellem tiden, at der er kommet så mange mennesker, at vi er løbet tør for stole!! Så de stole der var på præstens kontor og i et eller andet depot bliver inddraget, hvilket betyder at Per som er kommet for at få styr på sine noder og tonearten til de enkelte numre må undvære sin stol.

Det bliver en rigtigt god aften og publikum var rigtigt med på at synge, så det var dejligt. Getrude fra Solitudevej gjorde sin entre igen til stor fornøjelse for koret og resten af salen. Der blev lynhurtigt ret varmt i salen, når man er så mange mennesker og det kunne godt mærkes på stemmebåndene og selvfølgeligt det at vi sang i næsten 2 timer. Det var rigtigt sjovt og det virkede også som om publikum synes det. Rygtet siger, at vores fanklub som vist nok består af 2 måske 3 personer, var tilstede. Jeg så i hvert fald 2 af dem. Det er jo rart, når trofaste fans dukker op til vores arrangementer.

Nu mangler vi så bare at få styr på repertoiret til vores arrangment på onsdag i næste uge. Mon ikke der ryger en mail rundt til kormedlemmer om sangene og dresscode???

2 kommentarer:

Inger sagde ...

Ja, det var en dejlig aften i Fensmark Præstegård. Jens Due mente der var 75 tilhørere foruden de optrædende!

Elisabeth sagde ...

Det er godt at Jens Due har styr på antallet for det har jeg så åbenbart ikke :O)