5 års jubilæum

Tænk at vi har eksisteret i 5 år. Det tror jeg ikke, at der var nogen der havde regnet med, da i vi sin tid oprettede koret. Vi var også mange flere til at starte med, men efterhånden er nogle faldet fra og andre kommet til. Inden for det sidste år har vi fast været 11 kordamer. Det antal passer egentligt også fint i forhold til, at vi synger 3-stemmigt. Dog kunne los Sopranos godt bruge nogle flere medlemmer, jeg synes vi er ved at være i undertal i forhold til midtergruppen og basserne. Det kan jo være at det kommer i det nye år.

Vi har godt nok været med til mange arrangementer i vores levetid. Jeg tror ikke, der var nogen, der forventede at det skulle være et flerstemmigt kor, men det er vi altså blevet. Vi startede med at synge sangen om Regnormen og nogle enstemmige kanoner, så vidt jeg husker. Vores første optræden på biblioteket var til en personaleseminar om nogen organisationændringer, tror jeg nok. Siden slog vi os løs som spanske flamingo dansere til en afskedsrecepetion. Vi hed noget med de 10 smukke ansjoser selvfølgelig udtalt på spansk. Det blev den første i en række af uforglemmelige optrændener, som vi sidenhen har udvidet med rockorkester og diverse udklædninger som katte, syngepiger, bondepiger, lystfiskere og jeg kan ikke lige huske dem alle.

Vi har også sunget sammen med andre kor. Det er virkeligt sjovt at synge sammen med andre og opleve fornemmelse af at være en del af noget større. Lyden er også mere markant, når vi synger med 70 andre eller er en del af et kæmpekor på 150 mand. Man lærer nye mennesker at kende og får nye input til sangen. Første gang var med 4 andre kor til et ABBA medley og siden hen som kor til forårskoncerterner. Det har været nogle rigtigt gode oplevelser og dem vil vi gerne have flere af.

Vi har jo også en temmeligt fed humor i vores kor og der går ikke en koraften uden at vi får grint en masse. Vi sætter en del slik, kaffe og te til livs, men nu er vi også meget flittigte til at synge i vores kor, så vi skal da have smurt stemmebåndene, så vi er klar til anden halvdel efter pausen som kun skulle vare et kvarter, men trækker temmelig meget i langdrag.

Jeg håber, koret kan forsætte med at eksistere mange år fremover, for det er ikke til at undvære, når man først er blevet en del af det sjove fælleskab.