fredag den 26. marts 2010

Top Models

Vi har haft modeopvisning og det bliver nok første og sidste gang at vi gør det. Det var Ulla og mig som var Top Models - vi poserede men manglede desværre en catwalk. Jeg er ellers ret sikker på at vi ville have været gode til at gå på sådan en. Ulla var i en lime 3/4 strech bluse og jeg var i en sort langærmet bomuld bluse. Vi skal nemlig til at have en ny garderobe i koret, det er i hvert fald planen og vi kom et skridt videre i beslutning om hvad vi skal have i onsdags. Vi var meget begejstret for lime farve nogen af os i hvert fald men ikke så glade for strech stoffet. Bomulds blusen vakte mere begejstring for den var af en lækker kvalitet. Vi fik vist fundet ud af, at vi skal have 2 bluser - en i cerise uden logo som kan gå under biblioteksskjorten og en bluse med logo og vores navn i en blå farve. Vi skal så lige finde ud af, hvilken type bluse det skal være og hvordan trykket skal se ud. Det er sørme ikke nemt at hitte ud af. Nu er vi gået i tænkeboks så må vi se, hvad det ender med. Jeg glæder mig til at kunne troppe op i nyt tøj forhåbenligt til vores næste arrangement. Jeg er sikker på at vores gaderoben vil gøre indtryk :O)

Ingen kommentarer: