I mandags var vi i Næstved Bio for at se den dokumentar om "Fynsk Forår", hvor vi jo selv var med i det kæmpekor, der skulle synge. Vi var ret spændt på at se, hvordan den var blevet eftersom, det jo er langt tid siden - i hvert fald 1 ½ år må det vel være? Vi havde forudbestilt dvd med koncerten, som vi skulle hente efter forevisningen og når vi lige havde fået os et glas vin. Vi så første del og der blev grinet en del. Jeg synes dog godt, at der kunne have været vist mere fra vores fælleskor prøver. Det er da det, som er sjovt at se. Det er fint nok at de andre kor bliver interviewet, men man sidder altså og venter på at se noget fra koncerterne eller fællesprøverne. Heldigvis var der også bonusmateriale på dvd - koncerten fra Sct. Peders Kirke og fra Langebækhallen i Vordingborg. I det 21. minut i den første del dukker jeg op i baggrunden og man må sige at BiblioteKoret er ret godt repræsenteret undervejs i filmen. Der kommer nogle nydelige billeder af diverse kormedlemmer især alt og bas gruppen. Det er vi meget glade for, når vi nu ikke kunne blive interviewet. Det kan være at det kan lade sig gøre næste gang? Jeg er sikker på at vi vil komme med nogle guldkorn! :O)
Inden film blev vist sang tenor Ole Morten Velde for os. Det var jo fantastisk. Man fik helt gåsehud, også da vi hørte introduktionen til filmen. Det var "I Østen stiger solen op" Desværre var det ikke med på dvden. Det var en skam, for jeg ville gerne have hørt det hele. Den var trods alt en del af koncerten. Der findes åbenbart en lydcd med optagelser fra koncerterne som de andre korledere har fået bare ikke Hanne. Nu håber vi, at vi kan få lov til at låne et eksemplar, så vi kan høre hvordan det lyder. Det kan man selvfølgelig også på filmen, men det vil nu være rart at kunne høre det hele uden billeder.
Den første del af filmen slutter af med, at vi synger noget af den sang, som Hanne skrev til Morten Schuldt-Jensen. Jeg synes godt, at vi kunne have fået hele slutningen med på koncerten fra kirken. Vi har ikke hele overrækkelsen af blomsterne til de medvirkende og vi hører heller ikke vores hyldelst til dirigenten. Det er ærgeligt. Vi er også kede af, at vores navn er stavet forkert på coveret og i introduktionen til filmen. Vi hedder altså ikke Biblioteks koret MEN BiblioteKoret.
Efter filmen var der som sagt vin og udlevering af dvd. Vi troede, at tenoren var gået, men det var han ikke og der var straks en af de andre kordamer, Pia som skyndte sig ned for at sige tak for sangen. Hun fik også hilst ham fra BiblioteKoret. Da vi havde fået udleveret dvden, var Pia vaks igen og skulle have en autograf. Det smittede ret hurtigt af på os andre og jeg tror faktisk at hele koret fik en underskrift, selv dem som ikke var til stede. Vores kor er nok det eneste som var næsten fuldtalligt til stede den aften og fik autograf.
På vej hjem med toget fulgtes jeg sørme med tenoren. Vi gik ind af samme dør til toget og havnede næsten i samme kupe. Han gik forbi mig i gangen, da jeg stod ved døren for at komme af ved stationen. Man oplever ting og sager, når man synger i BiblioteKoret :O) Hvad mon det næste bliver???
søndag den 10. oktober 2010
BiblioteKoret i Næstved Bio
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar