søndag den 9. december 2012
11 små nissehuer
Disse 11 huer var i brug til julefrokosten på biblioteket i fredags, da det var påkrævet at man mødte op iført nissehue. Det dur jo ikke i vores kor bare at tage sådan en almindelig en på, så derfor blev undertegnede sat på den mission at købe nogle nissehuer som ville passe til arrangementet. Det skal lige siges, at jeg havde set disse nissehuer før og nævnte at den ville passe til mig og de andre kordamer syntes det var en god ide og ville gerne have en hver selv. Det viste sig at der fandtes en anden lidt mere fancy model med bling på og fyld. Det virkede dog som en tand for meget til os trods alt. Det var mere passende med denne model, da vi selv kunne bestemme, om vi ville have fyld i eller ej. Køkkenrulle og slikpapir er udmærket til at fylde en hue ud og resultatet blev rigtigt godt. At sætte sådan en nissehue i håret er ikke så lige til som man skulle tro og jeg måtte udøve vold på de andre kordamer ved at trykke hårspændet temmeligt voldsomt ned i kraniet på de andre. Der skete dog ingen skade og jeg måtte udføre denne handling på andre til julefrokosten, da de også havde den samme hue.
Vores optræden gik godt. Vi var på 3 gange i alt i løbet af aftenen og blev endnu en gang bekræftet i at, trappen er et fantastisk sted at øve i, fordi akustikken er så god derude. Vi regner med at skulle synge de samme sange en gang til, når vi holder jul i udlånet som vi jo at lovet at gøre i en hel del år nu. Så det bliver da godt, at vi endelig kan opfylde det ønske og forhåbentligt bliver både lånerne og personalet glade for lidt julesange.
Etiketter:
BiblioteKoret,
Jul i udlånet,
Julefrokost,
NæstvedBibliotekerne
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar