fredag den 28. august 2015

11. korsæson

Så er vi startet igen og lægger ud med at øve til Grundvigs fødselsdag på Rønnebæksholm. Der er også en fælles øveaften med de andre kor, så vi lige kan få styr på tonerne. Ikke at vi har problemer med det, måske lidt tonelejet for der skal godt nok synes højt og det kan altså godt lyde lidt skingert, når nogle af os skal svinge os op på de høje toner. Guffen har også overlevet sommerferien dog i en noget falmet tilstand, men det kan sagtens spises, der røg da i hvert fald noget indenbords i onsdags. Vi øvede også meget flittigt næsten i 1½ time, fordi korlederen gerne ville have en kort koraften. Så det var tiltrængt med en kop kaffe og chokolade, når vi havde sunget så koncentreret. Men så er vi også klar til at synge for Grundvig i september.

Ingen kommentarer: