mandag den 2. maj 2016
Kom maj du søde milde
Endelig er det blevet meget bedre vejr og maj viser sig fra sin gode side med solskin. Vi er i den lidt usædvanlige situation, at vi næsten ikke skal synge her i maj. Korlederen er optaget om onsdagen på musikskolen i det meste af maj måned. Derfor har vi været nødsaget til at mødes en tirsdag! - helt ud over det sædvanlige, for ellers bliver der slet ingen korsang den næste måned. Det er for traumatisk, så heldigvis er det lykkes os at finde en anden dato. Tænk ikke at skulle synge i en hel måned. Der er noget, der tyder på at vi har et arrangement i juni måned. Vi skal bare lige finde ud af, om det kan lade sig gøre, nu hvor vi nærmest ikke skal synge. Koret har ikke så mange arrangementer i udsigt og det tyder på at det bliver en stille sæson, men hvem ved hvad der sker efter sommerferien? Det kan være, at vi bliver travlt optaget af alle mulige arrangementer. Det vigtigste er dog at vi forsat mødes til sang og det bliver der i hvert fald ikke lavet om på.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar