mandag den 18. december 2017

Generalprøve


I dag har vi helt ekstra ordinært mødtes en mandag for at holde vores generalprøve til vores julearrangement i morgen. Her kan man se vores Kalenderlåge-repertoire og der er allerede lavet nogle ændringer. Dels så manglede der en sang, som vi så har tilføjet efter Angels from the realms of glory og den sidste sang Børn og voksne i kærlig krans dropper vi måske, for den kan bedst synges med klaver, og det ved vi ikke om der er. Ellers har vi sunget os igennem alle sange fra top til bund, og det er altså vældig smart, at korlederen lige har tilføjet de vers vi skal synge til Et barn er født i Betlehem nederst på papiret, så vi lige kan få styr på den sang. Det var rigtigt hårdt for stemmerne at synge så koncentreret i næsten 2 timer. Vi fik dog ganske godt hold på sangene. Så vi mødes før tid i morgen for lige at synge sangene igennem en gang til, inden vi skal være Syngende kalenderlåge nr. 19.

Ingen kommentarer: