onsdag den 18. september 2019
Det tårnhøje sliktårn nu med kage
Ud af det blå dukke det her sliktårn op i går aftes sammen med hjemmebagt kage. Det var meget heldigt, for vi er nemlig løbet tør for guf. Vi fik støvsuget vores gufkasse sidste gang til kor. Nu har vi nok forsyninger til de næste par gange. Ellers øvede vi jo så også på nogle sange og en lille ny en, hvor vi kun fik 1 side ud af fire, fordi det lige var en prøve. Det var fra Phantom of the Opera - All I ask of you. Den starter så med en masse dim-dim-dimmer i 2 af stemmerne. Det er altså ikke nemt at synge, når melodien også kommer på. Det skal vi nok lære efter en 5 gange eller sådan noget fik vi at vide af korlederen. Heldigvis får sopranerne også lov til at synge melodien, hvilket vi helt klart fortrækker. Det gik så godt, at vi får hele sangen næste gang. Nu er det snart jul i hvert fald i koret. Vi skal til at have fundet julesangene frem. For vi har jo et julearrangement i november måned. Så vi kommer til at synge en masse onsdage i træk for at få styr på programmet. Så kan vi også få gjort kål på noget af sliktårnet.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)

Ingen kommentarer:
Send en kommentar