Selv det amerikanske valg kan få indflydelse på et kor i Danmark - nemlig os. Vi startede vores opvarmning med at nynne meget kraftig på den amerikanske nationalsang. Den fungere rigtigt godt til at varme vores stemmebånd op. Det endte faktisk med, at vi afprøvede, om vi kunne hele sangen. Og det kan vi. Derudover bød koraftenen på flere internationale bidrag.
Der blev udleveret en nyt sanghæfte med sange, som vi kendte i forvejen i andre versioner og den indeholdte også sange, som vi slet ikke kender. En af de nye versioner var "Vær velkommen, Herrens år" i 3 stemmer. Vi sang også en ny tekst til Santa Lucia. Her begynder det internationale islæt at snige sig ind. For på et tidspunkt da vi faktisk har fået styr på sangen, bliver det forslået, at vi skal lære teksten på italiensk. Fordi Santa Lucia stammer fra Italien. Det bliver undersøgt om der findes en tekst på italiensk.
I vores pause kommer der pludselig en lærer ind med en harmonika. Vi spørger, om han ikke vil spille et nummer fra os. Heldigvis vil han gerne. Så han starter med at fortælle, at han kommer fra Slovenien og vil spille en sang fra Sverige. Det lyder simpelthen så godt, at vi gerne vil have et ekstra nummer, hvilket han indvilliger i. Det bliver så en melodi, som de fleste tror er af en tysk komponist, men i virkeligheden er vedkommen fra Slovenien. Det er også et rigtig godt nummer. Det var rigtigt dejligt med musik i vores pause. Efter pausen forstætter vi så i det internationale spor, da vi skal lære "Ich fahr' dahin" af Johannes Brahms. Korlederen informere os om, at alle kor med respekt for dem selv kan synge denne sang. Så det skal vi selvfølgelig også. Vi når faktisk at synge ret meget af den og bliver gode til den, men så er klokken 21.05 og så skal vi jo hjem. Så vi følger op på vores internationale hits til den næste koraften.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar