torsdag den 3. december 2020

Så der julespurt

Vi har simpelthen sat en julespurt ind og mødes 3 onsdage i træk her i december. Det gør vi fordi, det er alt for længe siden, at vi har sunget flere onsdage i træk. Det plejer jo at være fordi, vi skal ud og synge til et arrangement, men det kan ikke lade sig gøre i øjeblikket. Vi gør det alligevel, fordi så har vi da en fornemmelse af, hvordan kor var før corona. Vi er gået i total julemode og synger julesange. Det er rigtigt hyggeligt og det skal nok ende med at der bliver julestemning i koret. 

Selv en coronasang kan skrives på en julemelodi. Teksten er ikke helt klar, men der var dog nogle linjer, som vi prøvede at synge i går. Det skal nok blive godt. Vi kan jo ikke have, at det kun er Politikoret der udgiver en coronasang. Det vil vi også. Om den så bliver et lige så stort viralt hit som deres sang, det må tiden vise. Det kan vi da håbe på. 

I går fik vi repeteret "Christmas lullaby" af John Rutter og gensynsglæden var meget stor. Vi har sunget den så mange gange, at selvom det er et år siden sidst, så kan vi stadigvæk huske den. Nu er der 2 gange tilbage inden vi går på juleferie. Og vi skal nok få sunget så meget som overhovedet muligt. 


Ingen kommentarer: